TV-aktuelle Heick: Ville ikke sige ja igen

Keld og Hilda Heick synes, at det var hårdere end forventet at være med i TV2 Charlies nye serie

Keld og Hilda Heick har flere årtiers erfaring med at optræde, men det var alligevel hårdt at være med i TV2 Charlie-serien.   (Foto: Linda Johansen)
Keld og Hilda Heick har flere årtiers erfaring med at optræde, men det var alligevel hårdt at være med i TV2 Charlie-serien. (Foto: Linda Johansen)

- Hvis Hilda og jeg virkelig havde tænkt igennem, hvad programmet indebar, så havde vi nok sagt nej.

Sådan siger Keld Heick efter de første afsnit i TV2 Charlies nye serie 'Showbiz Familier' er rullet over skærmen. Her følger et kamerahold de scenevante Heick'er, Lisbet Dahl og Jens Werner tæt for at vise livet bag scenen.

Se også: Keld Heick kæmper for de ældre lyttere

Men selv om Keld og Hilda er mere end vant til at være på, og har været på skærmen med alt fra Melodi Grand Prix til egne shows og koncerter, så kom det alligevel bag på Keld, hvor hårdt det var at være på nonstop for rullende kameraer.

- Man føler sig overvåget hele tiden. Selv om alt skal være naturligt og afslappet, så er man alligevel ikke helt sig selv, og der er uvilkårligt ting, man ikke siger og gør, fordi det ikke skal gå i mikrofonen eller optages af kameraet, fortæller Keld Heick til Ritzau Fokus.

Se også: Hilda afslører: Jeg var syg under showet

Parret har ikke frygtet at ende som reality-deltagere i klipningen, men Keld indrømmer, at der alligevel er nogle tendenser og diskussioner, man lægger låg på, så længe kameraerne ruller.

To gange (næsten) 70 år. Foto: Linda Johansen Kendte Keld Heick: Skrækkeligt hvis jeg mister Hilda

Samtidig var det hårdt, at optagelserne krævede musikerens opmærksomhed på tidspunkter, hvor han normalt har brug for at fokusere, fortæller han.

- Der, hvor det er hårdest, er, når du står 20 sekunder før en optræden og er dybt koncentreret, og der så lige kommer et kamera med lys og mikrofon ind fra siden og spørger 'Hvordan har du det lige nu?', forklarer Keld Heick.

Se også: Se billederne: Vild og våd fest efter Grand Prix'et

Alligevel er den drevne sanger og musiker glad for resultatet, som giver et sjældent indblik i showbiz-livet hos ham og fru Hilda.

Se også: DR-chef om Annettes hår: Hun så hamrende godt ud

Skærm

Mest læste i flash!