Tv-dommer jubler

Cecilie Lassen og Silas Bjerregaard sælger lejlighed i København med en gevinst på knap en million kroner

Musiker Silas Bjerregaard og balletdanser Cecilie Lassen blev gift i 2016 og fik en søn i 2017. Foto: Mogens Flindt
Musiker Silas Bjerregaard og balletdanser Cecilie Lassen blev gift i 2016 og fik en søn i 2017. Foto: Mogens Flindt

Det er langt om længe lykkedes Cecilie Lassen og husbonden, Silas Bjerregaard, at sælge deres treværelses lejlighed i København.

Ægteparret købte de 79 kvadratmeter på Amager i 2016 for 3,8 millioner kroner og fik en god pose penge med fra salget.

Se også: Igen, igen: Kendispar sænker prisen på lejlighed

Den kvindelige køber gav 4.675.000 kroner for lejligheden, hvilket udløser en gevinst på 875.000 kroner.

Lejligheden var oprindeligt sat til salg for 5.350.000 kroner, men blev handlet for knap 4,7 millioner kroner. Foto: Boliga
Lejligheden var oprindeligt sat til salg for 5.350.000 kroner, men blev handlet for knap 4,7 millioner kroner. Foto: Boliga

Cecilie Lassen er naturligt lykkelig over at have solgt lejligheden.

- Vi er mægtig glade.

Se også: Cecilie Lassen hyldes på instagram: Viser ærligt billede af sin mor-krop

- Den perfekte køber blev fundet, og vi ønsker hende en skøn tid i Badensgade, siger den tidligere balletdanser, der skal være ude af lejligheden 1. marts.

Store nedslag
Cecilie Lassen og Silas Bjerregaard, der er musiker, fik dog ikke den pris, de oprindeligt krævede.

Parret satte for første gang lejligheden til salg i juli 2018 for 5.350.000 kroner.

Se også: Hårdt prøvet TV2-dommer: Det lader til, at jeg slipper for operation

Senere slog de 200.000 kroner af prisen i to omgange, før de gav håndslag på de knap 4,7 millioner kroner.

Nyt hus
Lassen nedkom i efteråret 2017 med sin førstefødte efter en hård omgang bækkenløsning.

Til at huse den voksende familie skulle mere plads til.

Således købte Cecilie Lassen og Silas Bjerregaard i juni 2018 en 204 kvadratmeter villa i Helsingør for 3,5 millioner kroner.

Ægteparret havde kontanter med i købet og har kunnet nøjes med blot at optage et realkreditlån på 2,8 millioner kroner i forbindelse med købet.

Skal gå i haven
Cecilie Lassen har i fire sæsoner været dommer i TV2's 'Danmark har talent', der hidtil er blevet sendt i fire sæsoner.

Til foråret ser tv-dommeren frem til at gå i haven.

Se også: Cecilie Lassen er nybagt mor: Biografture er blot et minde

- Vi er selv faldet godt til i nye omgivelser, og jeg glæder mig til at gå foråret i møde med havehandskerne på, mens Silas er på Danmarks-turné, siger hun.

Skærm

Mest læste i flash!