Tv-ekspertens dom: - Det vil fortsætte, hvis vi ikke gør noget

Kenneth Hansen fra 'Luksusfælden' vil have penge på skoleskemaet. - Det er langt mere værdifuldt at have styr på sin økonomi end at kunne løse en andengradsligning, siger han

Kenneth Hansen bliver oprigtigt glad, når det lykkes 'Luksusfælden' at hjælpe danskere med rod i økonomien. Foto: Aleksander Klug
Kenneth Hansen bliver oprigtigt glad, når det lykkes 'Luksusfælden' at hjælpe danskere med rod i økonomien. Foto: Aleksander Klug

I sidste uge sluttede den 24. sæson af 'Luksusfælden' på TV3. Den 24.!

Hvis man tror, at åen med strømmen af danskere med miserabel økonomi er ved at løbe tør, kan man godt tro om igen. Der er fortsatte mange, der har rod i husholdningsregnskabet, tager dyre kviklån og aldrig åbner rudekuverter og e-boks.

- Så vi kører ufortrødent videre, for der er stadig masser af mennesker, der har brug for hjælp, fortæller 'Luksusfælden'-ekspert Kenneth Hansen til Ekstra Bladet.

Den kommende sæson af programmet er så småt ved at blive tilrettelagt, og så snart coronarestriktionerne tillader det, går optagelserne i gang.

- Vi er jo ikke ude at lede efter folk til programmet. De melder sig selv. Og jeg bliver nødt til at sige, at problemet med dårlig økonomi har eksisteret i 100 år, og det vil fortsætte, hvis vi ikke gør noget, siger Kenneth Hansen.

Se også: 'Luksusfælden'-ekspert: - Nok det vildeste vi har prøvet

Ud over at været ekspert i det populære program, så holder han også foredrag om økonomi for unge mennesker på efterskoler, gymnasier og handelsskoler.

- Men det er slet ikke nok. I mine øjne burde børn og unge få mere kontinuerlig undervisning i økonomi. Det skulle være et fag i skolen. Det er essentielt for alle, og det er langt mere værdifuldt at have styr på sin økonomi end at kunne løse en andengradsligning, siger Kenneth Hansen.

'Luksusfælden'-eksperten mener, at der er tre årsager til dårlig økonomi. Manglende viden, let adgang til lån og spejling i forældrene. Foto: Aleksander Klug
'Luksusfælden'-eksperten mener, at der er tre årsager til dårlig økonomi. Manglende viden, let adgang til lån og spejling i forældrene. Foto: Aleksander Klug

Han anerkender, at det også er forældres ansvar at lære deres børn, at man skal have styr på pengnene.

- Man hvad med de forældre, der ikke selv har styr på det. Vi ved, at spejling i netop forældrene har en stor betydning. Mange af de unge, der har dårlig økonomi, kommer fra fra hjem, hvor der har været økonomiske problemer, siger eksperten, der meget gerne ser, at den spiral bliver brudt.

- Vi kommer alle til at have en økonomi, skal lave en årsopgørelse og tage et lån i løbet af vores liv. Derfor bør vi klæde børn og unge på til at kunne gøre det ordentligt, siger han.

Simone og Simon er gået hver til sit. Foto: Nent Group Entertainment Film, tv & radio - 14. apr. 2020 - kl. 21:04 Efter drama på tv: - Vi er blevet skilt

Flere danske kendisser er over årene faldet i luksusfælden og har måtte have hjælp af Kenneth Hansen og hans kollegaer. Video: Anthon Unger, Kenneth Meyer, Stine Tidsvilde, Jan Sommer, Tariq Mikkel Khan, Rasmus Flindt Pedersen, Finn Frandsen, Heidi Maxmiling, Niels Peter Riisbro, TV3. Redigering: Signe Skov.

Som man har set igen og igen i 'Luksusfælden', går dårlig økonomi ud over andet end forsømte kreditorer.

- Det giver dårlig livskvalitet. Derfor er det også en stor tilfredsstillelse for mig personligt, når jeg kan være med til at hjælpe i 'Luksusfælden'. Jeg kan se forandringen i folk - både fysisk og psykisk, og det er brændstof på min motor, når det lykkes. Det betyder sindssygt meget.

- Så du er frisk på endnu en sæson?

- Ja, det er jeg. Så længe jeg har det sådan, fortsætter jeg, siger Kenneth Hansen.

Se også: Dansk tv-kendis efter skilsmissen: Flyttet sammen med ny kæreste