Tv-kendis afslører: Sådan tjente jeg 60.000 som 19-årig

Det var en ganske bramfri Gustav Salinas, der besøgte Ekstra Bladet på Folkemødet

Hør Gustav fortælle om sin tid i reality i videoen. Video: Signe Skov

Allerede som 19-årig tjente den tidligere realitystjerne Gustav Salinas kassen.

Og da han besøgte Ekstra Bladet på Folkemødet, var han ganske ærlig, da han beskrev sin rolle i TV3's programmaskine og de skillinger, der fulgte med at optræde på tv.

- Dengang syntes jeg da, at det var mange penge at tjene som 19-20-årig at få 60.000 kroner om måneden fra TV3 bare på at spille dum. Det var en sjov leg, det var fedt, og jeg klager ikke, fortalte Gustav Salinas.

Danske kendte - 14. jun. 2019 - kl. 15:04 Realitybabe: Mine silikonebryster og mit lyse hår gjorde mig kendt

Han startede sin realitykarriere i 2008, da han deltog i 'Dagens Mand', og siden så han sig ikke tilbage.

- Jeg var 18 år og arbejdede som tjener. Jeg sagde til mig selv, at enten kunne jeg betjene eller blive betjent, og jeg syntes, det sidste var meget sjovere. Og så gik jeg ind i det og sagde, at hvis jeg ville være realitystjerne, så ville jeg være den største og den bedste, og det formåede jeg så, forklarede Gustav Salinas og fortsatte.

- Men jeg tror også, at man skal stoppe, mens legen er god.

Gustav Salinas deltog fra 2008 til 2015 i et hav af tv-programmer og sluttede af ved at vinde 'Jeg er en celebrity - få mig væk herfra'.

Gustav Salinas er gået fra realitystjerne til fitnessguru. Foto: Ole Steen
Gustav Salinas er gået fra realitystjerne til fitnessguru. Foto: Ole Steen

Skulle støde folk
For ham var det en nøje planlagt karrierevej.

- Hvis jeg gerne ville lave reality, som jeg gjorde i mange år, så vidste jeg, at jeg blev nødt til at underholde folk og sige noget, der kunne støde folk og ville fange dem.

Se også: Tv-kendis afviser rygter: Nu viser han VILD forvandling

Han var god til sit job og var på fast kontrakt hos TV3 i seks år, ifølge Gustav selv.

I dag tjener han mere, end han gjorde som realitydeltager, efter han har skiftet jobbet på skærmen ud med sin egen fitnessforretning FitnessNU, hvor han har specialiseret sig i onlinetræning af klienter.

Hør Gustav Salinas fortælle om tiden som realitystjerne i videoen over artiklen, hvor han også fortæller, hvordan han havde det med, at hans provokerende fremfærd medførte, at han oplevede at få flasker i hovedet og blev overfaldet.

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere