Tv-kendisser tager stort skridt

Realitydeltagerne Sami og Lea har fundet drømmelejligheden på Frederiksberg, men indflytningen er ikke sket helt uden udfordringer

Lea og Sami bliver grillet om de kalder sig kærester. Video: Signe Skov

Kærligheden kører tilsyneladende på skinner for de tidligere paradisoer og nuværende 'Singletown'-deltagere Sami Hansen og Lea Othmar.

De gæstede Ekstra Bladet til en snak om programmet, og her kunne de fortælle den glædelige nyhed, at de har valgt at flytte sammen i en lejlighed på Frederiksberg. Tidligere har de boet under samme tag i Samis lejlighed i Nordvest, mens denne bliver deres første fælles lejlighed.

- Vi er lige flyttet til Frederiksberg, og der er sindssygt mange ting, vi skal have styr på, siger Sami Hansen og afslører, at det unge tv-par er noget uerfarne på det punkt.

- Vi har bestilt sofa, men vi var dumme og tænkte, at vi bare bestiller, når vi flytter ind, og så kommer sofaen efter to dage. Der går otte uger, før der kommer en sofa og fire uger med alt muligt andet, siger han lettere rystet.

- Vi har ikke nogen sofa, og der er lidt kaos lige nu. Vi kan heller ikke spise noget sted, men vi vil hellere vente og så få en sexet sofa, supplerer Lea Othmar.

Film, tv & radio Revser sine dates: - Mega akavet

Lejligheden på tre værelser er 74 kvadratmeter med tilhørende altan, og det er et område, som Lea kender aldeles godt.

- Jeg er vokset op på Frederiksberg i den samme gård og har så været skrevet op til en lejlighed, fortæller hun, og Sami savner da heller ikke sin gamle lejlighed.

- Jeg skal aldrig tilbage til Nordvest med mindre, jeg bliver smidt ud. Nu er vi fine på den med vinglas og det hele, jubler han.

Sami Hansen da Ekstra Bladet mødte ham til pressedagen på 'Singletown'. Foto: Janus Nielsen
Sami Hansen da Ekstra Bladet mødte ham til pressedagen på 'Singletown'. Foto: Janus Nielsen

Mystik om forholdet
Selvom parret tester forholdet i 'Singletown' og har boet sammen i Nordvest, har de endnu ikke været klar til at kalde sig kærester. Noget kunne tyde på, at de har fået titel på forholdet, men da programmet endnu ikke er slut, må de ikke afsløre det.

- Det finder man jo ud af i programmet, om vi er. Og om vi holder. Men man kan jo sige, at vi bor stadig sammen, så det er jo ikke gået helt galt. Ellers var vi jo nok ikke flyttet til Frederiksberg, siger Lea Othmar, mens Sami gentager, at man må vente og se det i programmet.

Victor tog sig en ordentlig druktur med et kamerahold i hælene. Foto: Janus Nielsen Film, tv & radio - Jeg kan intet huske

- Så man kan sige, at I har fået en lejlighed sammen, I bor sammen, og I har det hårdt, hvis ikke I kan sove ved siden af hinanden om natten, men vi må vente og se, om I er blevet kærester?

- Man må vente og se, og der er meget spænding i gære, eller hvad man nu siger. Nu skal jeg også vente og se, hvad der kommer af udtalelser fra dig hver søndag (når programmet vises, red.). Den har ikke fået for lidt i hvert fald, siger hun og kigger på Sami.

Se parret forsøge at glide af på spørgsmålet, om de er blevet kærester, i videoen over artiklen.

'Singletown' kan ses på streamingtjenesten Dplay.