Tv-landmand har fundet kærligheden

Troels fra 'Landmand søger kærlighed' har fået en kæreste

Troels har senest været på skærmen i forbindelse med datingprogrammet 'Ex on the beach', hvor han ikke havde held i sprøjten. Video: Discovery

I 2018 tonede Troels Hymøller fra Skjern frem på skærmen i 'Landmand søger kærlighed' på TV2.

Her endte han sammen med den smilende Nadine Jansen, men selvom de to fortsatte med at ses, efter kameraerne slukkede, valgte de at stoppe forholdet halvanden måned efter, da de ikke følte, de passede sammen.

Sidenhen har vi genset Troels på skærmen i 'Ex on the Beach' på Kanal 4, men her lykkedes det ham heller ikke at finde den eneste ene.

Se også: Søgte kærlighed: Nu har han fundet den

Det viser sig dog nu, at Troels har fået sig en sød kæreste.

- Det går rigtig godt. Der er sket mange nye ting i mit liv på det sidste. For det første har jeg fået flere køer på gården, jeg har købt en ny bil, og så har jeg givet min gamle motorcykel til en kammerat og selv købt en ny. Derudover fik jeg 1. december officielt en kæreste, fortæller 27-årige Troels til Ekstra Bladet.

- Vi mødte hinanden i sommers på foodfestival i Aarhus. Jeg uddelte smagsprøver, og så kom hun forbi sammen med sin søster, og næste dag skrev hun så til mig på Instagram, om jeg ville mødes og gå en tur. Det gjorde vi så et par dage senere, og så gik den egentlig derfra, forklarer han og fortsætter:

Troels har netop været med kæresten Camilla på skiferie med hendes familie. Privatfoto.
Troels har netop været med kæresten Camilla på skiferie med hendes familie. Privatfoto.

Her ses Jack og Bente, efter det stod klart, at de havde vundet prisen for årets bedste scoring. Foto: Anthon Unger Danske kendte - 14. jan. 2020 - kl. 06:03 Vælter sig i tilbud

- Hun pressede lidt på for, at vi skulle tage det til næste skridt, og jeg spurgte hende så, om vi skulle være kærester 1. december. Det er en nem dag at huske. Så det er slet ikke så tosset, vi har det godt sammen.

- Hun hedder Camilla, er 26 år, bor i en lejlighed i Aarhus og studerer til jordemoder i Aalborg. Hun er dog også rigtig meget hos mig, og på et tidspunkt tænker jeg da også, at vi skal flytte sammen, uddyber han.

Troels har i øjeblikket travlt på gården, så det er oftest Camilla, der besøger ham i Skjern. Foto: Anders Brohus / TV2
Troels har i øjeblikket travlt på gården, så det er oftest Camilla, der besøger ham i Skjern. Foto: Anders Brohus / TV2

Lene Beier holder fri det næste lange stykke tid for at være sammen med sin familie og lade ny energi op. Foto: Per Arnesen/TV2 Danske kendte - 18. jan. 2020 - kl. 08:28 Siger stop: - Jeg har brug for en pause