Tv-landmand opgiver sin gård for en pige

Frede Refsgaard fra 'Landmand søger kærlighed' har sat sit landsted til salg

Frede Refsgaard har ikke tid til både gården og sin datter. Foto: TV2
Frede Refsgaard har ikke tid til både gården og sin datter. Foto: TV2

Da landmanden Frede Refsgaard for to år siden meldte sig til datingprogrammet 'Landmand søger kærlighed', var det med håbet om, at han ville finde den eneste ene, som kunne flytte ind på hans gård ved Rask Mølle.

Sådan blev det desværre ikke for Frede Refsgaard, der nu har valgt, at den 204 kvadratmeter store ejendom med lader og stalde er for stor en mundfuld for ham alene. Derfor han tv-landmanden sat sin gård til salg. Det skriver tv2.dk.

Se også: Swinger-landmanden skal giftes

Faktisk er det en pige, der har fået Frede Refsgaard til at træffe den drastiske beslutning. Ikke en kæreste, men hans datter på otte år. Hun er flyttet hjem til sin far, og det er for tidskrævende både at passe hende og gården.

- Jeg har jo et fuldtidsarbejde og er også far på fuldtid nu, så jeg må vælge vedligeholdelsen af min gård fra for at få penge på bordet og tid sammen med min datter, siger Frede Refsgaard.

Se Fredes gård her.

Tv-landmandens gård har en pris på 1.695.000 kroner, og i salgsannoncen kategoriseres ejendommen som et fritidslandbrug med 1.000 kvadratmeter stald og lade, som kræver en del vedligeholdese.

Frede Refsgaard arbejder som maskinfører i nærheden af sin gård i Vejle-området. Det vil han fortsætte med, når gården er solgt, og han har fundet et nyt sted at bo. Og så er drømmen stadig at finde en kvinde, der kan slå benene væk under ham.

- Jeg kunne godt tænke mig at møde en sød pige, som jeg kan opbygge noget sammen med. Jeg er jo kun 38, så det er jo ingen alder - der er masser af singlepiger omkring de 30 og 40 år, siger Frede Refsgaard.

Se også: Landmand-Claus: 'Jeg kunne sagtens tre-fire gange på én aften'

Skærm

Mest læste i flash!