Tv-par går fra hinanden: Derfor gik det galt

Nu fortæller Trine Skjollander nærmere om bruddet med Mathias Hjort Danielsen

To og et halvt år nåede Mathias og Trine at være sammen. Foto: Anthon Unger
To og et halvt år nåede Mathias og Trine at være sammen. Foto: Anthon Unger

Mathias Hjort Danielsen og Trine Skjollander fandt sammen, da de begge medvirkede i 2018-udgaven af 'Paradise Hotel'.

Parret forblev kærester efter programmet, og sidste år flyttede de sammen i Odense.

I slutningen af februar kunne Mathias dog fortælle, at han og Trine i fællesskab havde besluttet at gøre en ende på forholdet. Ingen af dem ønskede at komme nærmere ind på, hvad der var årsag til bruddet.

Mathias fortæller dog nu i en YouTube-video, at de to ikke længere er sammen, fordi Trine skal åbne en frisørsalon i Aalborg, og de ser ikke langdistanceforhold som en mulighed.

Mariyah har medvirket i flere forskellige reality-programmer såsom 'Besat af Bad Boys', 'Divaer i junglen' og 'Dagens mand'. Foto: Mogens Flindt. Danske kendte - 9. mar. 2020 - kl. 12:51 Stor forvirring om graviditet: Nu forklarer hun sig

Da Ekstra Bladet spørger Trine ind til, hvorvidt den lange afstand er årsagen til bruddet, lyder svaret:

- Ja, både og. Jeg ville godt have, at det kunne have fungeret, men vi er enige om, at det ikke går. Jeg havde bare en drøm om, at det godt kunne lade sig gøre på sigt, da jeg havde mange fremtidsdrømme med Mathias. Nu tager jeg bare en dag ad gangen og prøver at få styr på mit liv. Jeg er 25 år og har altid vidst, hvad jeg vil. Derfor synes jeg, at tiden er til at gøre det, jeg skal. Og det er en stor drøm at åbne min egen frisørsalon og blive selvstændig, fortæller Trine.

- Hele min familie bor i Aalborg, og jeg er opvokset der, så det bliver dejligt at komme tilbage. Det vil dog også tage tid at vænne sig til, da jeg ikke har boet i Aalborg i seks år. Det bliver dog hårdt at undvære Mathias. Det ville have været så dejligt, hvis han ville have været med til Aalborg, fortsætter hun.

Hvorvidt 'Paradise'-parret kan finde sammen igen, må fremtiden vise. Foto: Anthon Unger
Hvorvidt 'Paradise'-parret kan finde sammen igen, må fremtiden vise. Foto: Anthon Unger

Silke Kristensen blev anbragt på et hotel og siden et AirBnB efter sin første exit. Foto: Janus Nielsen/Nent Group Danmark Film, tv & radio - 10. mar. 2020 - kl. 20:00 Tv-babe gør comeback: Meget man ikke ser

Kæmper med kærestesorger
Mens Trine flytter til Aalborg, bliver Mathias boende i Odense. Indtil videre i parrets fælles lejlighed, som de har sagt op fra juni, hvorefter han skal finde noget andet i byen.

- Hele hans liv er i Odense, og det kan han ikke sige farvel til i hverdagen. Det kan jeg sagtens forstå. Det bliver dog ikke nemt at bo så langt fra hinanden, men det er ikke nemt uanset hvad. Vi snakker dog stadig sammen, da det er svært at give slip på en, man holder så meget af, fortæller hun og fortsætter:

- Det er mega hårdt at have kærestesorger, men jeg prøver bare at fokusere på min salonåbning 11. april. Jeg har også allerede fundet en lejlighed, som jeg flytter ind i 1. april. Selvom jeg glæder mig til at bo i Aalborg, kommer jeg dog også til at savne Odense, da det er blevet mit andet hjem. Jeg holder meget af den by og alle de mennesker, jeg har mødt.

Hvorvidt Trine og Mathias kan finde sammen i fremtiden, er ikke noget, hun afviser hundrede procent:

- Jeg ved ikke, om vi kan finde sammen igen. Det er svært at sige. Vi skal lige se, om vi kan undvære hinanden. Jeg tror dog ikke, jeg kan undvære ham. Men så må jeg prøve at lære det, lyder det fra hende.

Se også: Dansk tv-kendis sygemeldt: Ramt af depression