Tv-par gik fra hinanden efter utroskab: Nu dater hun en pige

Ida Søjborg fra 'Love Island' har kastet sin kærlighed på en ny, efter hun og Jonas fra 'Love Island' gik fra hinanden

Se interviewet med Ida her

Det var en glad Ida Søjborg - kendt fra 'Love Island' - som Ekstra Bladet mødte fredag aften på den røde løber til Reality Awards i Docken i Københavns Nordhavn.

Det til trods for at hun for nylig har været omdrejningspunktet i det helt store drama.

Under sin deltagelse i 'Love Island' dannede Ida Søjborg nemlig par med Jonas Korsgaard. De to forlod også villaen som kærester, men kort efter deres hjemkomst gik det helt galt.

Ifølge Jonas Korsgaard slog Ida Søjborg op med ham, efter han en våd aften i byen var kommet til at kysse med Nathalie, der ligeledes var en del af castet i 'Love Island'.

Ida Søjborg blev et kendt ansigt, efter hun deltog i 'Love Island' på TV3. Foto: Anthon Unger
Ida Søjborg blev et kendt ansigt, efter hun deltog i 'Love Island' på TV3. Foto: Anthon Unger

Men dramaet sluttede langt fra der. Efterfølgende fortalte Ida Søjborg, der er biseksuel, nemlig, at det ikke kun var Jonas Korsgaard, der havde været utro. Hun havde også trådt ved siden af - med ingen ringere end Fie Laursen.

- Jeg tror, at vi begge to ramte virkeligheden og mødte hinandens interesser, og vi fandt ud af, at man jo er forskellige mennesker i forskellige selskaber. Jeg tror, at Jonas og jeg fandt ud af, at vi var meget forskellige. Jeg tror ikke, at vi var stærke nok til at være i et forhold, da vi kom hjem. Vi var ikke stærke nok til at klare udfordringerne derhjemme, lød det fra Ida Søjborg fra den røde løber om parrets 'break up'.

Se også: Kærligheden brast efter få uger: Dansk tv-par er gået fra hinanden

- Jeg har kysset med Fie, og ja, jeg har overnattet hos hende i nogle dage, imens jeg så Jonas. Men han kyssede også med Nathalie samme aften, at jeg mødte Fie, sagde hun videre om dramaet mellem hende og Jonas, der også deltog i Reality Awards.

Her ses Jonas og Ida sammen yderst til højre. Foto: TV3
Her ses Jonas og Ida sammen yderst til højre. Foto: TV3

Dater pige
Til Reality Awards afslørede Ida Søjborg også, at hun er kommet videre efter bruddet og nu dater en pige.

- Jeg snakker med en nu, det gør jeg. Jeg vil gerne holde personen hemmelig. Det er en pige, jeg snakker med. Det er en, jeg kendte før, og som jeg har været kæreste med, inden jeg tog afsted. Så stødte vi på hinanden, efter jeg kom hjem, sagde Ida Søjborg med et smil.

Ida Søjborg har fundet ud af, at hun mest er til piger. Foto: Anthon Unger
Ida Søjborg har fundet ud af, at hun mest er til piger. Foto: Anthon Unger

Oplevelsen med Jonas har dog gjort, at Ida Søjborg er kommet til en afgørende konklusion.

- Jeg synes egentlig bare, at piger generelt er mere sprælske, og der er mere gang i dem. Jeg har indset, at jeg er mest tiltrukket det kvindelige køn, efter jeg er kommet hjem fra 'Love Island', og efter jeg har haft oplevelsen med Jonas i villaen, sagde hun til Ekstra Bladet.

Se også: Tv-par i opløsning efter utroskab: Jeg stolede blindt på ham

Ifølge hende har det været en speciel oplevelse at komme hjem til Danmark efter 'Love Island'.

- Det har været en omvæltning at komme hjem og pludselig være et udadtil kendt ansigt. Jeg nyder det. Jeg synes, det er fedt, at der er så mange, der kender til en og har lyst til at hilse på en og alle de gode komplimenter, man får med på vejen.

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere