Tv-par har solgt villaen: Her skal de nu bo

Rasmus Tantholdt og Cecilie Beck er flyttet i lejlighed på Frederiksberg

Rasmus Tantholdt og Cecilie Beck er flyttet til Frederiksberg. Foto: Tariq Mikkel Khan.
Rasmus Tantholdt og Cecilie Beck er flyttet til Frederiksberg. Foto: Tariq Mikkel Khan.

Det kendte tv-par Cecilie Beck og Rasmus Tantholdt er rykket fra rigmandsforstaden Gentofte og har slået sig ned på Frederiksberg. Det erfarer Ekstra Bladet.

Cecilie Beck er efter salget af villaen blevet tilmeldt en ny adresse på en sidegade til Gammel Kongevej - en 131 kvadratmeter stor lejlighed på fjerde sal med fem værelser. Rasmus Tantholdt har hemmelig adresse.

Se også: Kendt tv-par sælger villa til overpris

Parret satte i april måned deres villa på Snerlevej i Gentofte til salg for 5,5 mio. kroner, og på bare otte dage blev den solgt. Der var flere interesserede købere til villaen, der - som Ekstra Bladet tirsdag kunne fortælle - blev solgt for en kvart million mere, end parret forlangte for den.

Den 145 kvadratmeter store villa med 52 kvadratmeter kælder blev solgt for 5.751.000 kroner, fremgår det af boligsiden Boliga.

Trængte til at flytte
Rasmus Tantholdt og Cecilie Beck boede sammen i huset i omkring syv år. Cecilie Beck boede allerede i huset, da hun og Rasmus Tantholdt fandt sammen. 

I april fortalte han til Ekstra Bladet, hvorfor parret havde sat huset til salg:

- Det har vi gjort, fordi vi synes, at vi trænger til at flytte et andet sted hen. Nu har vi boet her længe nok, sagde han.

Se også: Tv-par sætter huset til salg

Han kunne ikke sige noget om, hvor parret havde tænkt sig at flytte hen.

- Nu skal huset lige sælges først. Jeg kan bekræfte, at det er sat til salg, men hvor vi lige skal hen og i hvad - om det er en lejlighed eller et hus - det ved jeg simpelthen ikke, lød det dengang.

Foto: Jonas Olufson
Foto: Jonas Olufson

Rasmus Tantholdt fortalte tirsdag til Ekstra Bladet, at parret ikke ønsker at kommentere boligsituationen.