TV-rigmand: Min kæreste var for dyr i drift

Smykkedesigneren er igen single

Foto: All Over Press
Foto: All Over Press

Danske Jannik Olander, der står bag smykkesuccesen Nialaya, er vant til store armbevægelser.

Han bor i et stort hus med pool i Beverly Hills, har nogle af verdens mest kendte og rige mennesker som kunder, og kører kun i lækre biler.

Men når det kommer til at finde den ægte kærlighed, så kommer danskeren op i ham.

- Jeg er single, og det er dejligt, siger 44-årige Jannik Olander, der for nylig har datet en amerikansk pige.

Amerikanske piger er dukke-agtige
- Det er svært med amerikanske piger, for det er en anden verden at date dem. De er meget dukke-agtige og meget krævende. De forventer ekstra meget af deres kæreste. De forventer, at mændene skal tage sig af dem, hvor danske piger kan klare sig selv, forklarer Jannik Olander og fortsætter:

- Herovre - hvis pigen ser godt ud - så forventer de, at alt bliver betalt for dem. De vil giftes og tages af resten af livet. Deres kærester er deres investering, siger Jannik Olander, der selv sagde 'farvel' til sin kæreste, da kulturforskellene mellem dem blev for store.

Turde ikke giftes
- Vi havde en kanon tid sammen, men hun var dyr i drift, siger han og griner.

- Vi boede sammen, men da det kom til at skulle forloves og blive gift, der kunne jeg ikke. Det turde jeg ikke. Jeg ville blive en evig barnepige for de næste mange år, siger Jannik Olander, der kender det amerikanske system godt nok til, at en skilsmisse i Los Angeles betyder deling af formuen.

Lige nu nyder udlandsdanskeren at være single, og han håber, når tiden kommer til at finde en ny kæreste, at det bliver en europæer.

Jannik Olander har tidligere været kæreste med Playboy-modellen Masha Lund, der medvirkede i TV3-programmet 'Danske Hollywoodfruer' og med den internationale dj og model Nicoline Toft.

(Artiklen fortsætter under billederne)

Masha Lund. Foto: TV3
Masha Lund. Foto: TV3

Nicoline Toft. Foto: All Over Press
Nicoline Toft. Foto: All Over Press
 

Lige nu er Jannik Olander aktuel i TV3's 'Købmænd på 1. klasse', men snart kommer han til Danmark.

- Jeg kan godt savne Danmark, så jeg kommer hjem til jul, siger smykke-designeren.

'Købmænd på 1. klasse' sendes på TV3 kl 21

Tagterrassen med udsigt over Hollywood ligger ud for mit soveværelse - det er altså fedt at vågne op til den her udsigt hver morgen. (Foto: Anthon Unger) Danske kendte - 20. jun. 2011 - kl. 13:28 Se smykkedesignerens private paradis

Smykkedesigneren Jannik Olander har fået en ny blondine i sit liv efter bruddet med Playboy-modellen Masha Lund.Nicoline Toft er både gudesmuk model og international dj.Jannik og Nicoline har begge travlt med karriererne, men de finder alligevel tid til at hygge sig sammen. (Foto: Tycho Gregers) Danske kendte - 14. feb. 2011 - kl. 09:29 Smykkedesigneren scorer ny topmodel

Se også: Smykkefirma stævner kendis-designer