Tv-vært fejrer kærligheden

Abdel Aziz Mahmoud markerer sin etårs-bryllupsdag på en ø

Abdel skal fejre 1-årsdag på Hven. Foto: Olivie Loftlund.
Abdel skal fejre 1-årsdag på Hven. Foto: Olivie Loftlund.

Vært på 'Go aften Live' Abdel Aziz Mahmoud blev gift med kæresten, Andreas Gylling Æbelø, sidste år.

Nu skal deres første bryllupsdag selvsamme sted, som de to sagde ja til hinanden.

- Vi har etårsdag om en uge (8 september red.), hvor vi skal tilbage til den ø, hvor vi blev gift, fortæller Abdel Aziz Mahmoud til Ekstra Bladet.

Abdel og kæresten, Andreas. Foto: Linda Johansen.
Abdel og kæresten, Andreas. Foto: Linda Johansen.
 

Brylluppet sidste år foregik på øen Hven omgivet af familie og venner - heriblandt skuespilleren Dar Salim, DR-værten Sandie Westh og journalisten Kristoffer Eriksen. 

- Vi skal bare være alene denne gang, siger Abdel Aziz Mahmoud, der kom forbi den røde løber til Zulu Comedy Galla.

Se også: Kendt tv-vært om bruddet: Derfor sagde jeg op

36-årige Abdel Aziz Mahmoud flyttede sammen med 39-årige Andreas Gylling Æbelø, som er direktør i AIDS fondet, i 2013. Først tre år senere sprang han officielt ud af skabet i DR2-programmet 'Lærkevej', der fulgte ham og hans familie.

Parret har tidligere fortalt Ekstra Bladet, at det ikke just var kærlighed ved første blik mellem de to, da de mødte hinanden til en fødselsdag.

– Der hilste jeg kort på ham, og ærlig talt tænkte jeg, at sådan en kendt tv-vært nok var utålelig og ikke noget, jeg skulle i nærheden af, forklarede Andreas tidligere på året.

– Haha. Og jeg tænkte til gengæld, at ham, der sad og gloede surt i den anden ende af bordet, umuligt kunne være medlem af 'foreningen', så ham behøvede jeg slet ikke at kigge efter, tilføjede Abdel.

Men alt det ændrede sig, da de et par måneder siden cyklede forbi hinanden, og Andreas samme dag fandt Abdel på dating-appen Grindr.

Læser ikke kommentarer
Abdel Aziz Mahmoud er netop begyndt som vært på TV2's nye dagsaktuelle talkshow 'Go Aften Live'. Efter premieren var reaktionerne på Facebook mildest talt skuffende. Men det har Abdel ikke bidt mærke i. Han glæder sig over, det han kalder et 'modigt debatprogram'.

- Jeg har ikke læst alle de ting, folk har skrevet. Jeg synes ikke, man skal spørge kernebrugere, hvad de synes om noget andet, end det de er vant til. Det er regel nummer 1, siger Abdel Aziz Mahmoud,

Livet som tv-vært med fast vagtplan, har givet ham et helt andet liv, end han er vant til.

- Jeg har en vagtplan nu. Det har jeg ikke haft i mange år. Jeg har også fået et sommerhus, så det er rigtig rart. Når jeg har fri, har jeg fri, fortæller han.

Se også: Abdel: Nej, jeg kan ikke hjælpe med jeres åndssvage ramadan-historier

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere