Tv-vært imponerer med bizart nøgenstunt

Jacob Riising viser - bogstavelig talt - helt nye sider af selv

Jacob Riising imponerer på Instagram. Foto: Mogens Flindt
Jacob Riising imponerer på Instagram. Foto: Mogens Flindt

Nogle ting er umulige at forklare. Andre er umulige at glemme, når man først har set det.

En mærkværdig Instagram-video fra Jacob Riising passer ind i begge ovenstående kategorier.

I videoen, hvor Riising optræder nøgen kun skjult bag en strategisk placeret vinflaske, indgår desuden en dug, en snor og en tøjklemme, der fæstnes i Riisings skridt, hvilket ser ud til at forvolde en solid portion smerte.

Herefter fjernes dugen med et mere eller mindre elegant hop, uden at vinflasken, der er placeret på dugen, vælter.

Vis dette opslag på Instagram

Aften sysler på dag 436 (Hvad vil du @joakimi ?!)

Et opslag delt af Jacob Riising (@jacobriising) den

Riising selv har ikke tilføjet yderligere forklaring end 'Aften sysler på dag 436' til videoen, der i skrivende stund er blevet et stort hit med flere end 53.000 visninger og små 600 kommentarer.

Blandt seerne, der har bemærket det opsigtsvækkende nøgenstunt er ingen ringere end den danske 'Game of Thrones'-stjerne Pilou Asbæk, der vurderer:

'Der kommer en Bodil din vej!!! Ubestridt den bedste optræden i 2020.'

Jakob Riisings kollega Signe Lindkvist skriver:

'Hold kæft, jeg kommer noget mere til frokost hvis det er det her, du laver, når jeg tager hjem. Meget imponeret'.

Tv-kokken Jesper Vollmer kommenterer:

'Du ligner en, der trækker sig ud, af et sted han ikke burde være...'

Fie Laursen tilføjer: 'Der røg min barndom', mens Lene Nystrøm fra Aqua skriver: 'Jeg elsker deg.'