Tv-vært overrasker: Jeg er blevet far

Mikkel Kryger er blevet far for anden gang

Mikkel Kryger er blevet far for anden gang. Foto: Ivan Boll
Mikkel Kryger er blevet far for anden gang. Foto: Ivan Boll

Han har gået ualmindeligt stille med dørene, men tv-værten Mikkel Kryger afslører nu, at han er blevet far for anden gang.

Det sker i en kommentar til Billed-Bladet, der kan melde, at lille Lui kom til verden for et halvt år siden.

- Nu har vi to drenge derhjemme, og det er dejligt. Vi er så glade, og det hele går så godt, fortæller Mikkel Kryger til Billed-Bladet.

Privat er han gift med hustru Mill Mynthe, og Lui er parrets andet barn. De blev gift i 2017 og kan i forvejen kalde sig forældre til sønnen Max på tre og et halvt år.

Mikkel Kryger er vært på 'Lykkehjulet', der vises på TV2 Charlie. Foto: TV2
Mikkel Kryger er vært på 'Lykkehjulet', der vises på TV2 Charlie. Foto: TV2

Mikkel Kryger er et kendt ansigt på tv-skærmen, hvor han eksempelvis har været vært på 'Go' Morgen Danmark' og senest relanceringen af 'Lykkehjulet'. Optagelserne til den nye sæson af sidstnævnte er ved at blive filmet netop nu.