Tv-vært plaget af skattegæld: Nu er hun gået konkurs

Sarah Grünewald er gået personlig konkurs, efter hun ifølge eget udsagn har forsøgt at redde sit barndomshjem

Sarah Grünewalds (t.h.) konkursbegærede firma skal undersøges af samme kurator, der granskede IT Factory. Foto: Mogens Flindt
Sarah Grünewalds (t.h.) konkursbegærede firma skal undersøges af samme kurator, der granskede IT Factory. Foto: Mogens Flindt

Sarah Grünewald har fået myndighederne på nakken.

Den 34-årige tv-vært, der for tiden toner frem i 'Vild med dans', har for ganske nylig fået sit firma taget under konkursbehandling i Sø- og Handelsretten

Sarah Grünewald kunne slet ikke få nok af Adam Duvå Halls morsomheder. Foto: Mogens Flindt Danske kendte - 21. sep. 2018 - kl. 21:23 Vært bryder sammen: 'Vild med dans' afbrudt igen

Det fremgår af en meddelelse i Statstidende.

Skattegæld
Over for Finans fortæller Sarah Grunëwald, at konkursbegæringen skyldes, at hun ikke har betalt Skat penge, hun skylder.

- Jeg har over en længere årrække hjulpet min familie økonomisk og har blandt andet uden held forsøgt at forhindre, at mit barndomshjem skulle ende på tvangsauktion.

- Det har betydet, at jeg ikke har prioriteret at betale de penge, jeg skulle til Skat. Det er jeg rigtigt ked af og mærker konsekvensen af nu, siger hun til Finans.

Sarah Grünewald er født i Tyskland, men opvokset på danske Falster. Hun er gift med dj og musikanmelder Rasmus Backhaus.

Sammen har de sønnen Luis.

Hæfter selv
Sarah Grunewalds konkursbegærede firma, Green Forest Productions, er et såkaldt enkeltmandsfirma, der på grund af virksomhedstypen ikke offentliggør regnskaber.

Således har offentligheden aldrig haft indsigt i firmaets finanser.

Netop på grund af virksomhedstypen hæfter Sarah Grünewald også personligt for gælden, når firmaets aktiver og gæld er gjort op af kurator.

Den smukke værtinde kæmpede i lang tid med et overforbrug af alkohol. Foto: Mogens Flindt Danske kendte - 14. dec. 2017 - kl. 10:49 'Vild med dans'-stjerne afslører: Jeg var alkoholiker

Af CVR-registeret fremgår det, at firmaet har 'produktion af tv-programmer' angivet som sit formål. Hvad det mere præcist dækker over, fremgår ikke af offentligt tilgængelige informationer.

Sarah Grünewald har en baggrund som model og agerer tv-vært på andre TV2-programmer.

Konkurstrumf
Sarah Grünewalds firma har fået advokat Boris K. Frederiksen fra Kammeradvokaten indsat som kurator.

Og den erfarne advokat, der også stod for at ransage IT Factory i kølvandet på Stein Bagger-skandalen, skal således granske konkursboet.

Se også: 'Vild med dans'-værtinde scorer nyt job

Ekstra Bladet har forgæves forsøgt at få en kommentar fra Frederiksen, der ikke har svaret avisens opkald.

Ekstra Bladet arbejder på at få en kommentar fra Sarah Grünewald.

Grünewald er lige nu aktuel som vært på Vild med Dans. Hør hvordan det er at være vært på netop denne sæson her (Video: Christian Ørtoft)