Tv-vært sætter hytten til salg: Sådan bor hun og FCK-bossen

Mette Cornelius og husbonden står til at indkassere 2,2 millioner kroner på deres hussalg i Hellerup

Mette Cornelius dækker Vinter-OL i Pyongang i Sydkorea. Begivenheden begynder 9. februar. Foto: Her og Nu/Bo Bymann
Mette Cornelius dækker Vinter-OL i Pyongang i Sydkorea. Begivenheden begynder 9. februar. Foto: Her og Nu/Bo Bymann

Kanal 5-værten Mette Cornelius kender tilsyneladende til meget mere end blot sport og fodbold, som hun oftest fortæller sine seere om.

Hun har også en god fornemmelse for at tjene på en ejendomshandel. Sammen med sin mand, Jes Mortensen, der er pressechef hos FCK, sætter hun villalejligheden i Hellerup til salg.

Se også: Anklaget for omsorgssvigt: Dansk tv-vært angrebet i søns børnehave

Parret købte lejligheden i 2014 for 4 millioner kroner og kræver 6,5 millioner for den nu. De optog et realkreditlån i deres villalejlighed på 4,3 millioner i forbindelse med købet og står således til at kunne tjene 2,2 millioner kroner.

Se villalejligheden indefra her.

Skal byens bedste villalejlighed være din? Så klik på link i bio og KØB #hussalg

Et opslag delt af Mette (@mettecornelius) den

Plads til børn
Mette Cornelius har ikke haft mulighed for at tale med Ekstra Bladet, men overfor BT forklarer hun, at parret sælger villaen af hensyn til deres børn.

- Vi vil gerne finde et lidt mere børnevenligt kvarter med flere kvadratmeter, men med mindre have. Lige siden vi købte vores sommerhus, har vi kun været i haven en gang, siger Mette Cornelius til BT.

- Der kan du lade børnene være børn på den gammeldags måde, hvor de løber rundt på gaden, uden du behøver at holde øje med dem, siger Mette Cornelius.

Mette Cornelius og Jes Mortensen blev gift i Vor Frue Kirke i Roskilde i 2010. Foto: All Over Press Denmark/Krestine Havemann
Mette Cornelius og Jes Mortensen blev gift i Vor Frue Kirke i Roskilde i 2010. Foto: All Over Press Denmark/Krestine Havemann

Vil flytte til Østerbro
Mette Cornelius er ganske klar i mælet i forhold til, hvor hun gerne vil flytte hen.

Det skal enten være i et rækkehus i Komponist-kvarteret, der også er kendt som Strandvejs-kvarteret. Det udgøres af 393 byggeforeningshuse på et areal på cirka 70.000 kvadratmeter på Østerbro.

Ellers kunne familien godt tænke sig at bo i Lyngbyvejs-kvarteret ligeledes på Østerbro

Samtidig afviser hun ikke en familieforøgelse.

- Vi er ikke afvisende over for, at vi skal have en ny, men det er heller ikke på tale lige nu, siger Mette Cornelius til BT.

Mest læste
Mest læste
Seneste i flash!
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Peter Roelsgaard
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen