Tv-vært siger op: Skifter til konkurrenten

Felix Smith har været hos TV2 i otte år, men nu vil han prøve noget nyt

Felix Smith har dannet par med Marie Schmidt igennem en årrække. Sammen har de to børn. Foto: Mogens Flindt
Felix Smith har dannet par med Marie Schmidt igennem en årrække. Sammen har de to børn. Foto: Mogens Flindt

Når Felix Smith til efteråret vender tilbage til skærmen, bliver det ikke hos TV2, hvor han har arbejdet de seneste otte år.

Han skifter nemlig til Kanal 5. Det skriver Discovery Networks Danmark i en pressemeddelelse.

Film, tv & radio Seere raser over TV2: 'Hvor er I afskyelige' '

På Kanal 5 skal Felix Smith være vært på et stort nyt underholdningsprogram, 'The Wall', og andre programmer, lyder det.

- Jeg har været hos TV 2 i snart otte år, og tiden var inde til at prøve noget nyt. Mit hjerte brænder for den gode underholdning, og Kanal 5 har med flere af deres programmer vist, at de har ambitionerne og lysten til virkelig at rykke nogle grænser på netop dette område, siger Felix Smith.

- For mig er det vigtigt ikke at stå stille, men at turde kaste sig ud det, når den rigtige mulighed byder sig. Og her har Kanal 5 kunnet tilbyde mig nogle nye og spændende opgaver, som jeg ikke har kunnet sige nej til, og som jeg glæder mig helt vildt til at komme i gang med, siger han.

I underholdningsshowet 'The Wall' skal deltagere dyste i en blanding af gambling, paratviden og godt gammeldags held, og de har muligheden for at vinde mere end en million kroner.

Se også: Christophers forlovede scorer stort job: Ny vært på TV2

Hos Discovery Networks Danmark glæder man sig over at have fået lokket Felix Smith ombord.

- Felix Smith er en fantastisk dygtig vært, der har en helt unik evne til både at skabe god energi omkring sig og samtidig opbygge et intimt og naturligt rum, mens kameraerne ruller, lyder det fra Christian Kemp, der er administrerende direktør.

Felix Smith har tidligere været vært på programmer som 'Go' aften Danmark' og 'Danmark har talent'.

Skærm

Mest læste i flash!