Tv-værten Petra Nagel afslører: Så meget tjener jeg

Den 33-årige tv-vært er ikke helt tilfreds med sin løn fra DR

Petra Nagel er lige nu på barsel, men det kan være, hun skal lønforhandle, når hun kommer tilbage på DR. Foto: Tariq Mikkel Khan
Petra Nagel er lige nu på barsel, men det kan være, hun skal lønforhandle, når hun kommer tilbage på DR. Foto: Tariq Mikkel Khan

Tv-værten Petra Nagel er kendt fra en lang række programmer på DR - heriblandt 'Petra dater hele verden', 'Petra elsker sig selv' og senest 'Petra får en baby', hvor mange fulgte hende i hendes første graviditet.

I april blev hun mor til sønnen Pelle Emil med kæresten Asbjørn.

Petra Nagel viste sin flotte mave frem til Zulu Awards en måneds tid inden terminsdatoen. Foto: Mogens Flindt
Petra Nagel viste sin flotte mave frem til Zulu Awards en måneds tid inden terminsdatoen. Foto: Mogens Flindt
 

Se også: DR-vært: - Jeg er bange for at blive en frygtelig kæreste

I et stort interview med Politiken fortæller hun ærligt om sine fremtidsplaner efter sin barsel og afslører desuden, at hun i sine mange personlige programmer er '90 procent ærlig'.

Midt i de meget selvudleverende programmer vil hun nemlig gerne værne lidt om sit privatliv til trods for, at 'det måske findes på et meget lille sted', som hun siger.

Det ansporer Politikens journalist til at stille Nagel følgende spørgsmål:

- Hvad er det så, du holder privat - hvis jeg spurgte, hvad du tjente - ville du så svare?

Det ville Petra Nagel, der oplyser, at hun tjener 48.000 kroner om måneden.

Det er hun dog ikke tilfreds med, forklarer hun.

- Fordi, og det vil jeg gerne sige højt: Der er mange, som tjener mere end mig, og som godt kan gå i SuperBrugsen, uden at de andre i butikken har set dem smøre sæd i hovedet eller føde et barn for åben fucking skærm. Men altså... Så kunne jeg bare være bedre til at forhandle, erkender hun til avisen.

Nagel har også prøvet kræfter med værtsrollen på P3 Guld i selskab med kollegaen Andrew Moyo. Foto: Agnete Schlichtkrull/DR
Nagel har også prøvet kræfter med værtsrollen på P3 Guld i selskab med kollegaen Andrew Moyo. Foto: Agnete Schlichtkrull/DR
 

Se også: DR-vært får nyt job: Det bliver det vildeste, jeg nogensinde har prøvet

Hun løfter i interviewet også sløret for, at man ikke skal se frem til flere programmer i samme stil som hendes tidligere. Hverken 'Petra bliver hjemmegående' eller 'Petra bliver skilt' er på tegnebrættet.

- Men det er nok også bare mig selv, der er træt af at høre på mig. Så jeg tror, jeg skal lave noget andet, fortæller hun.

Skærm

Mest læste i flash!