TV2-dommer og DR-vært danner par: Ja, det er officielt

Thomas Buttenschøn og Mille Gori er kærester, skriver Buttenschøn på sociale medie-konti

Thomas Buttenschøn debuterede i 2006 med 'Fantastisk Mandag', der blander jazz, funk, pop og blues, og har senere fulgt op med flere album, senest 'Sange der ikke er til radioen'. Foto: Joachim Adrian.
Thomas Buttenschøn debuterede i 2006 med 'Fantastisk Mandag', der blander jazz, funk, pop og blues, og har senere fulgt op med flere album, senest 'Sange der ikke er til radioen'. Foto: Joachim Adrian.

Der er forår i luften - og det i mere end én forstand.

Den 32-årige sanger og 'Danmark har talent'-dommer Thomas Buttenschøn og den 28-årige tv-vært Mille Gori er nu officielt kærester.

Det skriver Buttenschøn på Instagram og Facebook søndag aften.

Se også: Buttenschøn: Folk ønsker mig død

'(...) De fleste af jer kalder hende Motor Mille. Nogle af jer kalder hende Mille Gori. De af jer, der kender hende, kalder hende bare Mille. Men det er kun mig, kun mig der kalder hende 'min kæreste', skriver han.

'Ja, nu er det officielt', slutter Thomas Buttenschøn, der i sommer blev skilt efter syv års ægteskab med Cana Buttenschøn.

Svirrende rygter
Sangerens besked kommer ikke som verdens største overraskelse.

De seneste måneder har der floreret rygter om, at de to danner par, særligt efter Thomas Buttenschøn i januar delte et billede af en lyshåret, bikiniklædt kvinde, der går mod det brusende hav på en strand i Copacabana i Brasilien.

Man kan kun se kvinden bagfra og dermed ikke umiddelbart identificere, hvem hun er, men i kommentarfeltet blev det ifølge Se og Hør afsløret, at kvinden på billedet er Mille Gori.

Mille Gori figurerer i forskellige tv-programmet for børn. De fleste kender hende nok bedst som Motor Mille. Foto: DR Ramasjang/Jannik Stamm Mikkelsen
Mille Gori figurerer i forskellige tv-programmet for børn. De fleste kender hende nok bedst som Motor Mille. Foto: DR Ramasjang/Jannik Stamm Mikkelsen

'Jeg vil godt have lov at fejre jer med en god flæskesteg når i kommer hjem, skrev skuespiller Rasmus Bjerg, der medvirkede i Cirkus Summarum i sommer med de to, ifølge ugebladet.

Det er ikke længere muligt at se kommentarer på billedet.

Noget magisk
Også nytårsaften gav han et hint om sit kærlighedsliv i et opslag på Facebook. I anledningen af sit nytårsforsæt delte han et billede, hvor man kan se silhuetten af en kvinde, der kaster en mønt op i luften.

'Jeg spurgte hende efterfølgende, hvad hun ønskede, hun smilede til mig og sagde, at det måtte hun naturligvis ikke fortælle til nogen, fordi så går det aldrig i opfyldelse', skrev han i billedteksten.

'Jeg er måske selvfed, når jeg bilder mig selv ind, at det hun ønskede handler om mig. Men det tror jeg nu altså at det gør. Ligesom mit nytårsforsæt også handler om hende.'

Kan ikke lade være
Til sin aktuelle tekst om forholdet akkompagnerer Buttenschøn et billede af 'Motor Mille', hendes kaldenavn i på DR-kanalen Ramasjang.

Se også: Dansk sanger skilt - sælger huset på under en måned

'(...) Nu ser jeg hende sådan her. Helt uden sminke, smilende og med et drømmende blik i øjet', skriver han.

'Mens hun fortæller mig, at jeg skal stoppe med at tage billeder af hende hele tiden. Men jeg kan ikke lade være. Jeg vil så gerne have at tiden kunne stå stille. Det er sådan set derfor jeg tager billeder', fortsætter en tydeligt forelsket Thomas Buttenschøn.

Mest læste
Seneste i flash!
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Anders Borup Sørensen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen