TV2 har fundet Michèle Bellaiches afløser

Det bliver Felix Smith, der skal byde seerne velkommen til 'Go' aften Danmark'

- Årsagen er simpel: Jeg har en stærk lyst til at blive mere fri og kaste mig ud i nye udfordringer, skrev tv-værten, da hun meddelte, at hun havde sagt sit job op. Foto: Henrik Hildebrandt/ Polfoto
- Årsagen er simpel: Jeg har en stærk lyst til at blive mere fri og kaste mig ud i nye udfordringer, skrev tv-værten, da hun meddelte, at hun havde sagt sit job op. Foto: Henrik Hildebrandt/ Polfoto

Det kom som noget af et chok, da tv-værten Michèle Bellaiche tidligere på ugen meddelte, at hun havde valgt at forlade jobbet som vært på 'Go’ aften Danmark'. Et job, hun til seernes store begejstring har haft i 11 år.

Se også: Populær TV2-vært siger op: Nogle begyndte at græde

Nu har TV2 fundet Bellaiches afløser, skriver de på tv2.dk.

Det bliver Felix Smith, der fra 1. februar skal byde aktuelle gæster velkommen.

41-årige Smith er en rutineret tv-vært med godt 15 års erfaring i bagagen.

Han debuterede i 2003 i ungdomsprogrammet 'Rundfunk', og det kan man faktisk godt sammenligne med 'Go' aften Danmark', mener han.

Felix Smith har tidligere været vært på en lang række tv-programmer. Foto: All Over Press
Felix Smith har tidligere været vært på en lang række tv-programmer. Foto: All Over Press

- 'Rundfunk' var jo sådan set en ungdomsudgave af 'Go' aften Danmark', og det blev også optaget på Hovedbanegården, bare et andet sted. Jeg kan huske, at jeg stod og kiggede op på de voksne deroppe under taget, og nu er jeg selv blevet en af de voksne, siger han til tv2.dk.

Felix Smith fortæller også, at han elsker nerven i at lave live-tv. Den første tid på 'Go' aften Danmark' bliver dog lige nervepirrende nok, mener han.

- Jeg frygter de første par måneder, hvor jeg både skal lave 'Danmark har talent' om lørdagen og være ny på job i hverdagene, siger han.

Se også: Populær tv-vært scorer nyt job

Også på 'Go' morgen Danmark' vil der være ændringer på værtsfronten fra 1. februar. Michael Robak forlader skærmen og erstattes af Morten Ankerdal.

Robak skal i stedet være redaktør af TV2 News' eftermiddagsprogram, 'News & Co’.

Se også: TV2-vært stopper på skærmen