TV2-kendis dræbt i tragisk ulykke: Nu sender konen rørende hilsen

Lars Jannick Jørgensens kone, Ditte Rosenberg, sender nu en rørende hilsen til sin afdøde mand

Lars og Ditte mødte hinanden i forbindelse med deres deltagelse i 'Hjem til gården', men blev først kærester efter kameraerne slukkede. Foto: TV2
Lars og Ditte mødte hinanden i forbindelse med deres deltagelse i 'Hjem til gården', men blev først kærester efter kameraerne slukkede. Foto: TV2

Natten til onsdag omkom 28-årige Lars Jannick Jørgensen, der er kendt fra programmet 'Hjem til gården' på TV2, i en soloulykke på Ringkøbingvej nord for Skjern.

Dødsfaldet har efterladt hans kone, 25-årige Ditte Rosenberg, som han mødte i forbindelse med optagelserne, i dyb sorg.

På sin Facebook-profil har hun i kølvandet på sin mands død sendt en rørende, sidste hilsen, som Ekstra Bladet efter aftale med Ditte Rosenberg har fået lov til at bringe.

'Vores hjerter og liv er brudt i tusinde stykker. Lars er taget alt for tidligt afsted og venter på os på den anden side. Lars er omkommet i en soloulykke natten til onsdag. Jeg håber og tror på, at hans afsked med livet var så pisse sweet. Sweet release take me away - som han ville have sagt det', skriver hun i opslaget og fortsætter:

'Han var livets mand med et kæmpe musikalsk talent, han var unik, min allerstørste inspiration og ufatteligt elsket. Han har dybt berørt så mange liv. Han var en kæmpe gave, men desværre kun til låns', skriver hun videre.

Du kan se opslaget herunder:

Dybt taknemmelig
Til Ekstra Bladet fortæller Ditte Rosenberg, at hun har svært ved at sætte ord på den sorg, hun i øjeblikket går igennem.

- Jeg ved ikke, hvad jeg skal sige. Jeg er knust og tom for ord. Det var en stormende kærlighed, vi havde. En, som man er heldig at opleve, og jeg er dybt taknemmelig for den. Jeg kan ikke bære, at jeg skal leve så længe uden ham, siger hun.

Politiet har endnu ikke nogen yderligere forklaring på, hvad der forårsagede ulykken, som førte Lars Jannick Jørgensens bil ud i en grøft og ind på en mark, men en bilinspektør arbejder på at klarlægge de nærmere omstændigheder.

Se også: Kendt fra TV2: Dræbt i tragisk soloulykke

Det var en forbipasserende, der slog alarm til politiet klokken 4.37 natten til onsdag, da vedkommende så den forulykkede bil ved siden af vejen. Ved siden af bilen lå Lars Jannick Jørgensen livløs. Da ambulancen nåede frem, blev der forsøgt genoplivning, dog uden held, og TV2-deltageren blev erklæret død på stedet.

Lars Jannick Jørgensen blev kun 28 år. Foto: Lotta Lemche/TV 2
Lars Jannick Jørgensen blev kun 28 år. Foto: Lotta Lemche/TV 2
 

Finale i 'Hjem til gården'
Lars Jannick Jørgensen blev et kendt ansigt i Danmark, da han deltog i TV2-programmet 'Hjem til gården', hvor en flok danskere afprøver drømmen om et simpelt liv ved at flytte ind på en primitiv gård.

Her nåede han hele vejen til finalen og var med i kapløbet om en halv million kroner.

Under optagelserne mødte han sin kone, Ditte Rosenberg.

Se også: Iskold luft: Tv-par går fra hinanden

Her var det tydeligt for seerne, at Lars Jannick Jørgensen og Ditte Rosenberg udviklede et smukt forhold til hinanden. 

- Vi delte mange ting og gik til hinanden, når vi havde brug for det. Når det bare var os to, kunne vi åbne os lidt mere op, end vi kunne over for de andre, har Lars tidligere fortalt til TV2 om det forhold, han udviklede til Ditte Rosenberg under programmet.

Lars Jannick Jørgensen faldt hurtigt for 25-årige Ditte Rosenberg. Foto: Lotta Lemche/TV 2
Lars Jannick Jørgensen faldt hurtigt for 25-årige Ditte Rosenberg. Foto: Lotta Lemche/TV 2

Venskabet og det særlige bånd udviklede sig endnu mere, efter de kom hjem fra gården.

- Jeg var bevidst om, at Ditte havde en kæreste derhjemme. Derfor var der ikke grund til at lade følelserne opstå. Så jeg lagde nok helt automatisk låg på mine følelser, sagde Lars og fortsatte i interviewet:

- Men den sidste halvanden uge kunne jeg godt mærke, at jeg virkelig kunne lide Ditte – lidt mere end som venner.

Se også: Raser over Norwegian: Forladt i timevis

Parret blev gift i sommeren 2018 og købte samme år et lille landsted i Hørup uden for Jelling.

Lars Jannick Jørgensen, der stammede fra Sjælland, var ved sin død ansat som vagtfunktionær ved Moesgaard Museum i Aarhus.

Skærm

Mest læste i flash!