TV2-kendis smider bukserne - på legeplads

På Instagram deler Mette Helena Rasmussen et billede af sig selv, mens hun soler på en legeplads i sine trusser

Mette Helena forsøger med sit billede at skabe debat. Foto: Nanna Navntoft
Mette Helena forsøger med sit billede at skabe debat. Foto: Nanna Navntoft

- Det er vigtigt at hylde alle kroppe og alle mor-kroppe!

Sådan lyder budskabet fra Mette Helena Rasmussen, der nok er mest kendt som dommer på det populære TV2-program 'Nybyggerne' og deltager i 'Loppe Deluxe' på selvsamme kanal, da Ekstra Bladet fanger hende over telefonen og spørger hende ind til et lidt atypisk emne - nemlig hendes trusser.

Onsdag har hun nemlig delt et billede på sin Instagram-profil, hvor hun soler sig på en legeplads - kun iført behagelige bomuldstrusser.

- Der er ikke så meget andet i det billede end, at det var solskin, og at det da er fantastisk, at man kan hente sine unger og smide tøjet og få noget sol, mens de er på legepladsen, siger Mette Helena Rasmussen om billedet og fortsætter.

- Jeg er ikke så kropsforskrækket. Min datter kan til tider godt synes, at jeg er mega pinlig, men på min profil bliver man ikke eksponeret for mere hud, end man gør på mange andre profiler.

Se også: Tv-dommer delte slibrige Tinder-beskeder: Derfor stopper hun

- Det er vigtigt at hylde alle kroppe, lyder det fra Mette Helena Rasmussen. Foto: Nanna Navntoft
- Det er vigtigt at hylde alle kroppe, lyder det fra Mette Helena Rasmussen. Foto: Nanna Navntoft

Alle kroppe er flotte
Med billedet vil Mette Helena Rasmussen gerne være med til at sætte en debat i gang. Hun mener nemlig, at vi danskere til tider godt kan være for kropsforskrækkede.

- Med billedet forsøger jeg jo at hylde det helt normale. Det hele behøver ikke være så perfekt på de sociale medier. Alle mennesker går da sikkert i bomuldstrusser, så jeg kan ikke se noget galt med også at vise det. Der er jo ikke noget frækt i det billede, lyder det fra Mette Helena Rasmussen.

Se også: Jordskælv på ferieø: TV2-kendis evakueret

Ifølge 'Nybygger'-dommeren har hendes følgere taget godt i mod opslaget.

- Folk er rigtig søde og opbakkende. Der var lige en, der skrev, at hun var lidt forarget over det, og at man da ikke kunne tillade sig at smide bukserne på en legeplads. Men det kan jeg ikke se problemet i. Jeg kan ikke se, at der skulle være forskel på at rende rundt i underhyldere på en legeplads og en bikini på stranden. Jeg synes heller ikke, at der er noget problem i, at man har underbukser på på en legeplads, selvom det er blandt børn, siger hun og fortsætter.

- I 80'erne rendte min mor rundt og malede plankeværk med bare bryster sammen med mænd, og det var der ingen, der rystede på hovedet af. Jeg synes, at der er en tendens til, at vi i dag er kropsforskrækkede, og det forsøger jeg at gøre lidt op med.

Mor på Tinder
Det seneste års tid har Mette Helena Rasmussen delt ud af sine oplevelser på datingappen Tinder på sin Instragram.

Derfor var det også en flok skuffede følgere, der mandag kunne logge på Instagram til følgende besked fra Mette Helena Rasmussen.

- Jeg tænkte, at I skulle The First To Know... Jeg er efter næsten et års intens Tinder indsats kommet frem til, at så meget siger Tinder mig heller ikke, og jeg sletter appen. Tak fordi I har fulgt med i mit røvsyge singlemor liv, skrev hun.

Alligevel kan hendes følgere stadig regne med at få lov til at følge med i 'Nybygger'-dommerens liv.

- Jeg synes, det er hyggeligt, at jeg har så mange følgere, der gerne vil følge med i mit liv, og det er en god måde at skabe en debat på. Så jeg vil fortsætte med at dele de her ting og forsøge at vise det, der er det normale for mig. Man kan hurtigt blive seksualiseret, når man har titlen som singlemor, lyder det afsluttende fra Mette Helena Rasmussen.

Se også: TV2-dommer deler sit 'Tinder-liv': Hvad tænder dig, Mette?

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere