TV2-legende gør comeback på skærmen

Michael Meyerheim er endnu en gang at finde på TV2 Charlie

Meyerheim vender tilbage med et nyt program. Foto: Thomas Borberg
Meyerheim vender tilbage med et nyt program. Foto: Thomas Borberg

Det var noget af et chok da den elskede tv-vært Michael Meyerheim sidste år sagde farvel til rollen som vært på 'Talkshowet med Meyerheim', hvor han i 11 sæsoner har underholdt danskerne.

Men nu vender den 68-årige rutinerede vært tilbage til TV2 med et nyt program, som ifølge TV2 selv vil gå 'endnu tættere' på en lang række kendte, danske profiler. Det skriver de på deres hjemmeside.

Meyerheim selv lyder også tilfreds med muligheden for at arbejde med et mere intenst format.

- Jeg får mulighed for at koncentrere mig mere om én person, så vi kommer til at få et mere personligt indblik i de her kendte menneskers liv, forklarer han til TV2.

Programmet kommer til at hedde 'Meyerheim og stjernerne', og her kan seerne få lov til at se den garvede tv-personlighed interviewe både skuespilleren Bodil Jørgensen og racerkøreren Tom Kristensen, i en snak der vil gå endnu tættere på de kendte.

Programmet kommer også til at vise Meyerheim i tæt kontakt med de berømte gæster, da man ifølge TV2 vil se ham til enten en begivenhed eller projekt, hvor han skal se den anden side af den kendte gæst.

Meyerheim sagde sidste år farvel til sit talkshow. Nu vender han tilbage. Foto: Jonas Olufson
Meyerheim sagde sidste år farvel til sit talkshow. Nu vender han tilbage. Foto: Jonas Olufson
 

Ville stoppe mens legen var god
Michael Meyheim har tidligere udtalt til Ekstra Bladet, hvorfor han sidste år valgte at stoppe med talkshowet.

Michael Meyerheim blev fejret med kage efter optagelserne. Kendte Meyerheim siger stop: Jeg slutter, mens legen er god

- Jeg har gået og tænkt på det i et par år faktisk. Jeg ville gerne stoppe, mens legen er god. Så det ikke blev et program, der havde kørt så længe, at der var gået metaltræthed i det. Der står jo ikke skrevet nogen steder, at man først skal holde op, når det er begyndt at gå dårligt, forklarede han sidste år, da det kom frem, at han ikke længere skulle lave programmet.

Allerede dengang løftede han dog sløret for, at han godt kunne se sig selv i et program, der omhandlede en samtale med kendte mennesker.

- Vi har luftet nogle tanker med hinanden, men endnu ikke holdt et egentligt møde om det. Men det bliver et eller andet underholdningsprogram, kan jeg godt love. Noget, der også indeholder en eller anden form for samtale. Men jeg tør ikke sige mere om det på nuværende tidspunkt. Så risikerer jeg jo at blive holdt op på det senere, sagde han sidste år.

Se også: Cecilie Frøkjær stopper hos TV 2 efter 20 år

 

Det, der skulle have været det sidste Meyerheim program. Nu vender han tilbage med et nyt format. Foto: Jonas Olufson
Det, der skulle have været det sidste Meyerheim program. Nu vender han tilbage med et nyt format. Foto: Jonas Olufson
 

’Meyerheim og stjernerne’ får premiere i slutningen af februar på TV 2 CHARLIE.