TV2-stjerne afslører: Sådan holder jeg liv i kærligheden

Trods 32 års samliv er Anette Støvelbæk stadig nysgerrig på sin ægtemand 

Nysgerrighed er altafgørende i et parforhold, fortæller skuespillerinden Anette Støvelbæk. Foto: Henning Hjorth.
Nysgerrighed er altafgørende i et parforhold, fortæller skuespillerinden Anette Støvelbæk. Foto: Henning Hjorth.

Hvis du tænder for TV2, er det næsten ikke til at undgå at få øje på den 51-årige Anette Støvelbæk, der både er aktuel i serien 'Badehotellet' og den nye sæson af 'Sygeplejeskolen', som sendes på TV2-Charlie.

I begge serier følger man spirende kærlighed mellem unge mennesker, som skal prøve at finde deres vej i det voksne parforhold.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Lars Mikkelsen og Anette Støvelbæk har været kærester siden de var helt unge. Foto: Benjamin Kürstein
Lars Mikkelsen og Anette Støvelbæk har været kærester siden de var helt unge. Foto: Benjamin Kürstein

Anette Støvelbæk var blot 18 år, da hun faldt for sin kollega og ægtemand, Lars Mikkelsen.

Trods de mange års parløb, kan den 51-årige skuespillerinde ikke komme med en konkret opskrift på, hvordan man sikrer sig et lykkeligt parforhold - også når den første forelskelse er drevet over.

Der er nemlig mange ting, der spiller ind, mener hun.

- Jeg er jo ikke hende, som kan komme med en opskrift på, hvordan man får et forhold til at fungere i så mange år. Det kommer meget an på, hvor man er henne rent udviklingsmæssigt. Har man fundet sig selv, inden man finder sin partner? Jeg var jo selv meget ung, da jeg fandt sammen med min mand. Kun 18 år. Så det handler i høj grad om, at kunne udvikle sig sammen, fortæller hun.

Kedeligt for alle
I dag har parret været sammen i 32 år

- Det er også meget vigtigt at kunne respektere den anden, og det tager nogle år. Dermed følger også, at det kræver en stor rummelighed overfor sin partner.

Og vigtigst af alt...

- En kæmpe stor portion kærlighed, slår hun fast.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Anette Støvelbæk er aktuel i TV2 Charlie-serien 'Sygeplejeskolen. Foto: Henning Hjorth
Anette Støvelbæk er aktuel i TV2 Charlie-serien 'Sygeplejeskolen. Foto: Henning Hjorth

- Kan det ikke også være hårdt at få det til at fungere igennem så mange år?

- Jo, selvfølgelig er det hårdt. Men det tror jeg, det kan være, hvad enten man er blevet kærester, når man er 18 år, eller når man 30 år. Det der med at være sammen hver dag, det kan godt blive kedeligt for nogen undervejs - eller ja for alle på et eller andet tidspunkt, griner hun og fortsætter:

- Men så længe at man er udstyret med noget nysgerrighed, så skal det nok gå. Det der med at være nysgerrig på hinanden, det skal man blive ved med. For ellers er det rigtigt, så går man død i et forhold.

Sammen har parret to børn. Lue på 24-år, som i dag også er skuespiller, og Thor på 18 år.

Se også: Mor og søn spiller mor og søn på 'Badehotellet'

Skuespillerholdet bag anden sæson af 'Sygeplejeskolen'. Foto: Henning Hjorth
Skuespillerholdet bag anden sæson af 'Sygeplejeskolen'. Foto: Henning Hjorth
 

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere