TV2-vært afslører: Har takket nej til 'Vild med dans'

Nu fortæller sportsværtinden, hvorfor hun flere gange har takket nej til dansekonkurrencen

Rikke Møller Pedersen skiftede sidste år bassinet ud med tv-studiet. Foto: Foto: Tim Kildeborg Jensen
Rikke Møller Pedersen skiftede sidste år bassinet ud med tv-studiet. Foto: Foto: Tim Kildeborg Jensen

Den tidligere elitesvømmer Rikke Møller Pedersen skiftede 1. juni sidste år karriere og blev skærmtrold på TV2 Sportsnyhederne.

Der er ingen tvivl om, at sportsværtinden er lidt at et konkurrencemenneske, og hun har derfor også høje forventninger til sig selv på skærmen. Hun erkender dermed også, at det til tider har været udfordrende at skifte bassinet ud med tv-studiet.

- Det har været et godt skift, men det har også været anderledes. Jeg har skullet vænne mig til ikke at være atlet længere og kaste mig over noget nyt, forklarer hun til Ekstra Bladet og uddyber:

- Den største udfordring har været at sidde så meget stille. Derudover er det jo altid en udfordring at komme et nyt sted og lære nye mennesker at kende og indgå på en arbejdsplads. Jeg har lært rigtig meget, og tiden er gået så hurtigt. Efter kun to uger blev jeg kastet ud i det på skærmen, og jeg skulle sidde i den her lille boks og lære dem på News at kende udover også lige at skulle lære mit manus, og hvordan man gør tingene. Der har været meget at lære, og jeg føler, at det går bedre og bedre. Men det tager da tid.

Se også: Dansk kendispar venter barn

Rikke Møller Pedersen har nu været vært på TV2 Sportsnyhederne i ni måneder. Foto: Anthon Unger.
Rikke Møller Pedersen har nu været vært på TV2 Sportsnyhederne i ni måneder. Foto: Anthon Unger.

Danske kendte - 29. feb. 2020 - kl. 23:13 Nygift tv-par nyder friheden: Nej tak til børn lige nu

Positiv respons fra seerne
Det kan være svært at være ny på skærmen, da de danskere seere ikke holder sig tilbage, hvis de er utilfredse med det, de ser. Heldigvis føler Rikke, at seerne har taget godt i mod hendes debut på skærmen.

- Reaktionerne fra folk har været super søde over for mig på mine sociale medier osv. Så lad os håbe, at de fortsætter, fortæller hun glad og afslører, at TV2 Sportsnyhederne ikke er det eneste program, hun er blevet tilbudt at være del af.

- Jeg er blevet spurgt, om jeg vil deltage i 'Vild med dans' et par gange, men der har været flere ting, der har holdt mig tilbage. Blandt andet det her med, at man ikke skal deltage, før man kan vinde, griner hun.

Hvis Rikke Møller Pedersen i fremtiden takker ja til danseprogrammet på TV2, bliver det ikke første gang, en dygtig elitesvømmer har medvirket. Både Jeanette Ottesen og Lotte Friis Pedersen har nemlig tidligere vist deres dansemoves i underholdningsprogrammet.

Se også: Tv-kendis' svære erkendelse: Færdig for altid