TV2-vært afslører stor nyhed

Louise Wolff er gravid igen

Louise Wolff skal være mor igen. Foto: TV2
Louise Wolff skal være mor igen. Foto: TV2

Smilene er ekstra store hjemme hos TV2-vært Louise Wolff lige for tiden.

Hun er nemlig gravid, og hun og kæresten, Jonas Bøgh, bliver derfor snart forældre for anden gang.

Det afslører hun på sin Instagram-profil, hvor hun har delt et billede af sin datter, Billie, der holder en lille kattekilling.

'Hvis man gav hende valgmuligheden ville hun givetvis vælge en kat. Men i denne omgang bliver det altså en baby, så til foråret skal verdens bedste Billie være storesøster (hun foretrækker selv titlen storebror),' skriver hun til opslaget og fortsætter:

'Vi glæder os helt vildt.'

Louise Wolff og Jonas Bøgh blev i 2016 forældre til deres første barn, datteren Billie.

'Og pludselig er sådan en lille fod det smukkeste vi nogensinde har set. Vores datter er så fin og dejlig, og vi er så lykkelige for at det lille væsen valgte at dukke op hos netop os. Livet har aldrig været smukkere,' skrev Louise Wolff i den forbindelse til et billede af sin nyfødte datter på Instagram.

Louise Wolff sammen med kæresten. Foto: Mogens Flindt
Louise Wolff sammen med kæresten. Foto: Mogens Flindt

Skiftede til TV2
Louise Wolff er i øjeblikket vært på 'Go' morgen Danmark' på TV2, som hun vendte tilbage til i sommeren 2018, efter hun i en kort periode havde været ansat hos DR på kulturmagasinet 'Gejst'.

Til Ekstra Bladet har hun tidligere forklaret, at arbejdet på kulturmagasinet ikke stemte overens med det at have små børn.

- Meget af kulturstoffet foregår om aftenen, og jeg har en kæreste, der også arbejder meget om aftenen som lysdesigner, og det betyder, at vores datter har skullet være glad for sin babysitter. Logistikken har været lidt problematisk, fortalte hun i den forbindelse.

Desuden savnede hun at være vært på en live-udsendelse.

- Jeg har været glad for udfordringen på DR, men efter at have været ombord i et par måneder måtte jeg erkende, at jeg savnede live-tv. Jeg kan godt lide nerven, sagde hun videre og understregede, at jobbet som morgenvært harmonerer meget bedre med et liv med små børn.

Se også: Kendt tv-vært får nyt job: - Det er en drengedrøm

Skærm

Mest læste i flash!