TV2-vært endelig fri: - Det er jo helt fantastisk

Karen-Helene Hjorth har udstået 14 dages coronakarantæne og kunne torsdag igen kramme sin syvårige datter

I videoen kan du høre, hvordan Karen-Helene Hjorth undgik at blive bims under coronakarantænen. Video: Emma Svendsen & Maya Tekeli

Efter 14 dage i coronakarantæne er journalist og tv-vært Karen-Helene Hjorth igen fri, og tidligere i dag kunne hun igen kramme sin syvårige datter.

- Det er jo fantastisk. Helt fantastisk, siger tv-værten til Ekstra Bladet og bruger de samme ord til at beskrive, hvordan det var at se datteren igen efter to uger uden fysisk kontakt.

- Jamen, det var jo helt fantastisk. Hun har allerede sagt, at nu skal jeg stoppe med at kysse på hende, griner Karen-Helene Hjorth.

Danske kendte - 10. mar. 2020 - kl. 19:29 TV2-vært i karantæne: Sådan undgik jeg at blive bims

Der er sket meget i Danmark, siden Karen-Helene Hjorth for to uger siden gik i karantæne, fordi hun havde været i kontakt med Danmarks første coronasmittede, TV2-journalisten Jakob Tage Ramlyng.

Studerende og skoleelever skal ikke i skole i de næste to uger, hvor også offentligt ansatte uden kritiske funktioner skal holde fri og blive hjemme, mens daginstitutioner også holder lukket. Det meddelte statsminister Mette Frederiksens på et pressemøde onsdag aften.

- Jeg kan ikke lade være med at tænke på, at vi nu alle er blevet sat i en eller anden form for hjemmekarantæne - bare i en mindre skala. Så på den måde har jeg et forspring i forhold til alle andre, siger hun.

Karen-Helene Hjorth var ikke smittet og har torsdag fået lov til at komme ud i virkeligheden igen. Foto: Claus Troelsgaard/TV 2
Karen-Helene Hjorth var ikke smittet og har torsdag fået lov til at komme ud i virkeligheden igen. Foto: Claus Troelsgaard/TV 2

'X Factor' tager nu konsekvenserne af regeringens udmelding. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix Film, tv & radio - 12. mar. 2020 - kl. 10:40 TV2 udskyder 'X Factor'

Aflyser alt unødvendigt
Karen-Helene Hjorth skal dog ikke holde sig indenfor i de kommende uger. Hun skal tilbage på arbejde, men i privatlivet har hun taget konsekvensen af onsdagens pressemøde.

- Jeg har aflyst alt, der er nice to have. Der er kun need to have tilbage, siger hun og fortæller, at det ikke bliver et problem at få det hele til at gå op med datteren.

- Min eksmand har lige fået besked på, at han skal arbejde hjemmefra de næste 14 dage, så vi har ikke pasningsproblemer på den måde.

Mens datteren ikke skal i skole eller institution i de kommende uger, så håber TV2-værten ikke, at den syvårige pige helt skal undvære venner og veninder i den periode.

- Vi må prøve at lave nogle legeaftaler i mindre grupper, så de bare får set hinanden en lille smule. Jeg skal selvfølgelig lige have tjekket helt op på, hvad de siger omkring det, men jeg tror, det er okay, siger hun.

Tom Hanks og Rita Wilson er begge blevet smittet med coronavirussen. Foto: Monica Almeida/Ritzau Scanpix Intl. kendte - 12. mar. 2020 - kl. 02:58 Tom Hanks smittet med coronavirus

Nyttig i en unyttig situation
De seneste uger har ikke været nemme for Karen-Helene Hjorth, og hun glæder sig over, at det nu er slut. Men tiden har hun forsøgt at udnytte positivt.

- Jeg har lavet nogle praktiske ting herhjemme. Jeg har inddelt dagene lidt og fået struktur på, så jeg har trænet om formiddagen, og om eftermiddagen har jeg lavet nogle af de ting, man aldrig får lavet, medmindre man er spærret inde i sit hjem i to uger, siger hun og fortsætter:

- Sådan noget som afrimning af fryser, rengøring af ovn, sortering af køkkenskabe og alt sådan noget. Så har jeg på en eller anden måde også følt mit nyttig i en ret unyttig situation.

Han priser sig lykkelig over, at han ikke er i gang med filmoptagelser. Foto: Stine Rasmussen Danske kendte - 9. mar. 2020 - kl. 15:12 Dansk tv-stjerne i karantæne