TV2-vært i grim ulykke: - Jeg er så taknemmelig

Camilla Nørgaard slap med et kæmpe chok, da hun for en lille uge siden blev påkørt af en lastbil

Camilla Nørgaard slap meget heldigt fra sidste uges ulykke. Foto: TV2
Camilla Nørgaard slap meget heldigt fra sidste uges ulykke. Foto: TV2

Det kunne være gået grueligt galt, da TV2's sportsvært Camilla Nørgaard i sidste uge kom kørende på Åboulevarden i København. Her blev hun ved middagstid torpederet af en en lastvogn.

- Jeg kørte i indersporet, da den pludselig trak til højre. Jeg må have ligget i hans blinde vinkel. Han så mig i hvert fald ikke, og jeg blev slynget ind foran hans front, fortæller hun til Ekstra Bladet.

Camilla Nørgaard har delt den grimme oplevelse på sin Facebook-profil, og det har hun gjort af en helt særlig årsag.

- Jeg er ikke ude på at skabe sensation, men jeg er så taknemmelig for de menneske, der kom og hjalp mig. Jeg var så chokeret, at jeg slet ikke kunne forholde mig til, hvad der var sket, siger hun.

Flere personer som løbende til ulykkesstedet, og de hjalp TV2-værten ud af bilen. Døren i førersiden var så ødelagt af mødet med lastbilen, at hun måtte kravle ud i modsatte side.

- De gik ikke fra mig, før jeg var klar til det. Det var simpelthen så sødt af dem, siger Camilla Nørgaard og kommer med en opfordring.

- Det var virkelig fået mig til at tænke over, hvor vigtigt det er, at man hjælper andre. Hellere spørge en gang for meget end en gang for lidt, om man kan hjælpe. Folk kan jo bare sige nej, hvis ikke de har brug for det. Det har jeg virkelig taget med mig fra i onsdags, siger hun.

Slap heldigt
Efter ulykken var Camilla Nørgaard til tjek på sygehuset, og hun slap ufatteligt heldigt.

- Det er næsten mirakuløst, at der ikke skete noget med mig. Jeg var selvfølgelig ondt i kroppen dagen efter, men lægerne forklarede, at det bliver man efter et så stort chok.

Bilen har det til gengæld værre. Om den kommer ud at køre igen, er endnu ikke afklaret.