TV2-vært taler ud om alkoholisk far: Afsporede tog i kæmpe brandert

I et nyt interview fortæller Peter Ingemann om sin barndom med en alkoholisk far

Peter Ingemann har ikke altid haft det lige let. Foto: Michael Drost-Hansen
Peter Ingemann har ikke altid haft det lige let. Foto: Michael Drost-Hansen

TV2-værten Peter Ingemann, der blandt andet er kendt fra programmer som 'Hammerslag' og 'Størst', voksede op med en alkoholisk far.

I et stort interview med ALT for damerne fortæller han åbent om sin opvækst, der langt fra altid var en dans på roser.

Ifølge Peter Ingemann var hans far kvartalsdranker, og det betød, at tv-værten aldrig kunne vide sig sikker på, hvilket humør hans far var i, når han kom hjem.

- På de gode dage, som der heldigvis var flest af, var min far klog, visionær og entreprenant. Mit barndomshjem var rigtig kærligt, sjovt og givende, men til tider var det også træls, uhyggeligt, sorgfyldt og kaotisk. Der var druk og slåskampe i gården ind imellem, og engang blev der affyret en pumpgun på vores gårdsplads. Ren wild west, fortæller Peter Ingemann i interviewet med ALT for damerne.

Se også: Dansk tv-vært: Jeg taler dårligt engelsk - og hva' så?!

Her fortæller han også, at han som barn konstant var urolig over, at der var meget ballade derhjemme, og at han derfor havde svært ved at sove. Et problem, som tv-værten stadig kæmper med den dag i dag.

Peter Ingemann har ikke haft en let barndom. Foto: Michael Drost-Hansen
Peter Ingemann har ikke haft en let barndom. Foto: Michael Drost-Hansen
 

Afsporede tog
En episode med faderen står dog særligt tydeligt i Peter Ingemanns hukommelse. I en brandert formåede han at afspore et tog. Det kostede ham en stor sum penge og en tur i spjældet.

Heldigvis kom ingen dog til skade under episoden.

- For 30 år siden afsporede min far et tog i en kæmpe brandert. Han sad fast på skinnerne i bilen, han nåede ud, men toget røg af skinnerne. Det fik han en regning på 1,5 mio. kr. og to måneders fængsel for, så jeg var nede og besøge ham i Møgelkær Statsfængsel. Jeg var meget utryg ved, at han kørte spritkørsel. Også når jeg var med i bilen, fortæller Ingemann i interviewet.

Se også: TV2-vært raser over sexbilleder: 'Tænk hvis det var en selv'

Gør ham stærkere
Ifølge tv-værten har oplevelserne med faderen dog gjort ham stærkere, og han tænker i dag tilbage på sin far med et smil.

- Alt, vi bliver udsat for, giver os et eller andet. Det er nok lidt en overlevelsesmekanisme at se det sådan. Jeg har det sådan, at man skal lade være med at dyrke det onde, man har oplevet, men heller ikke glemme det. For så kommer du til at gentage mønsteret, lyder det fra Ingemann.

Tv-værten har tidligere fortalt åbent om sin barndom i bogen 'Ingemanns Land', der udkom i 2010.

I forbindelse med bogen udgav Peter Ingemann et interview på YouTube. Her fortalte han, at han elskede sin far meget højt, selvom det ikke altid havde været lige rart at vokse op med ham.

- Han var min allerbedste ven. Vi havde et fortrolighedsforhold, som jeg faktisk ikke har haft med nogen siden, lyder det i interviewet.

I bogen 'Ingemanns Land' beretter TV2-værten blandt andet også om, at hans dramatiske barndom kulminerede, da hans far stak en revolver i munden på sig selv og trykkede på aftrækkeren. Han blev kun 57 år.

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere