TV2-vært under kniven: Overrasket på hospitalet

Miriam Zesler glæder sig til snart at komme tilbage til TV2 News, efter hun blandt andet har været sat ud af spillet grundet en operation

Miriam Zesler har det sidste stykke tid ikke været på job som vært på TV2 News. Foto: Per Arnesen/TV2
Miriam Zesler har det sidste stykke tid ikke været på job som vært på TV2 News. Foto: Per Arnesen/TV2

Forleden forklarede tv-vært Miriam Zesler, at hun i øjeblikket er væk fra skærmen på TV2 News, og at hun vil være væk lidt endnu.

Det skyldes blandt andet, at hun mandag gennemgik en operation i maveregionen.

'Jeg skal have syet mavemusklerne sammen, plejer jeg at forklare, for ikke at sige, at jeg har mavebrok, der skal klipses sammen i en kikkertoperation, som lyder knap så charmerende. Efter scanninger og at have rådført mig med dem, der ved noget om den slags, besluttede jeg mig for at få det fikset, inden det kunne blive et problem', skrev Miriam Zesler blandt andet på sin Facebook-profil.

Gået godt
Da Ekstra Bladet tirsdag taler med Zesler er operationen veloverstået, og hun er atter hjemme i vante rammer. Den 41-årige vært glæder sig nu til, at hun snart kan vende tilbage til jobbet på TV2 News.

- Operationen er gået, som den skulle. Jeg mærkede ikke smerter i forbindelse med operationen, da jeg var i fuld narkose, men det er klart, at man godt kan mærke nu, at jeg har haft åbnet maven, eller hvad man siger, men jeg har det godt efter omstændighederne, siger hun til Ekstra Bladet og fortsætter:

- Jeg er sygemeldt i lidt tid nu, og så har jeg også noget restferie, der skal afholdes, men jeg er tilbage i 'Presselogen' 10. maj. Så det er lige om lidt, siger hun.

Miriam Zesler har det sidste stykke tid ikke været på job som vært på TV2 News. Foto: Per Arnesen/TV2 Danske kendte - 27. apr. 2020 - kl. 16:15 Pause på ubestemt tid: TV2-vært skal under kniven

Fik kærlig hilsen
Zesler fortæller, at hun på hospitalet blev mødt med stor professionalisme i forbindelse med operationen, og at alt gik nemt og hurtigt trods den pressede situation, som det danske sundhedsvæsen lige nu befinder sig i grundet coronavirus.

På hospitalet havde personalet endda overskud til at sende en kærlig hilsen i retning af Zesler, der den seneste måneds tid har rapporteret massivt om coronavirus.

- Der var flere fra sundhedspersonalet, der kom og sagde tak til mig. 'Tak, fordi I informerer om tingene på sådan en god måde'. Det blev jeg overrasket over. Og der måtte jeg sige, at det altså var os, der skulle sige tak til dem for den store indsats, de gør, siger Zesler.

Tjekket for corona
Kort før sin operation blev Zesler tjekket for coronavirus, efter myndighederne har indført regler om obligatoriske test, inden man gennemgår en operation.

Den test viste sig heldigvis at være negativ.

- Det var rigtig dejligt. Det var en god oplevelse at blive testet. Det gik hurtigt, og de var meget profesionelle. Det var spændende at se, hvordan det fungerer i praksis, når man har siddet og talt så meget om det i studiet. Så det var da interessant at prøve selv. Så ved man pludselig på en anden måde, hvad det er for en virkelighed, man taler om.

Nu glæder Zesler sig snart til at komme tilbage i News-studiet på TV2.