TV2-vært: Var ikke i tvivl

Nyhedsværten var nervøs, før han gik på knæ, men han tvivlede ikke på svaret

Lasse Sjørslev kan nu kalde Josefine Høgh for sin forlovede. Parret mødte hinanden  gennem et fælles job i tv-branchen. Foto: Per Arnesen.
Lasse Sjørslev kan nu kalde Josefine Høgh for sin forlovede. Parret mødte hinanden gennem et fælles job i tv-branchen. Foto: Per Arnesen.

Tv-værterne Lasse Sjørslev, 45, og Josefine Høgh, 30, har været sammen siden februar i år, og i september annoncerede parret på de sociale medier, at de skal giftes.

TV2-værten var nemlig på knæ samme aften, som Josefine Høgh fejrede sin 30-års fødselsdag for venner og familie i København.

Se også: TV-værter skal giftes

I søndagens udgave af Go' Morgen Danmark fortalte den erfarne nyhedsvært, som var den hemmelige søndagsgæst, at han da var lidt nervøs, før han gik på knæ.

- Jeg skal ikke sidde og lyde arrogant og sige, at jeg overhovedet ikke var bange for det, men jeg tror ikke, jeg havde gjort det, hvis jeg havde haft sådan en helt grundlæggende tvivl, om hun ville sige ja, fortæller Lasse Sjørslev til Puk Elgård.

Hvornår brylluppet skal stå, melder historien dog ikke noget om.

Se også: Populær TV2-vært om skilsmissen: - Det er hårdt

Lasse Sjørslev, som bor i København, har børnene Bertram på 18 år og Liva på 13 år fra et tidligere forhold.

- Når jeg ikke laver nyheder, er jeg meget sammen med mine børn. De er store, så de er sjove at lave ting med, siger han og tilføjer, at han udover det, også bruger meget tid på sin forlovede og så dyrker han masser af sport.

- Du har jo også en ung kæreste, så du må ikke falde af på den, driller Puk Elgård.

Se indslaget her.

Lasse Sjørslev var indtil 2016 kærester med TV2-kollegaen Natasja Crone, der i dag danner par med Rasmus Tantholdt, der ligeledes er TV2-reporter.

Se også: Tv-vært scorer 16 år yngre værtinde