Tyrkersvinet fra DR: Jeg tror ikke på integration

Selvom Umut Ra Sakarya blandt andet kan takke Danmarks nationalret, stegt flæsk med persillesovs, for sin succes, føler han sig ikke dansk

I DR-serien 'Tyrkersvin' ser man blandt andet Umut Ra Sakarya bade i 100 liter mayonnaise og fem liter brun kulør. Foto: Andreas Haubjerg/Ritzau Scanpix
I DR-serien 'Tyrkersvin' ser man blandt andet Umut Ra Sakarya bade i 100 liter mayonnaise og fem liter brun kulør. Foto: Andreas Haubjerg/Ritzau Scanpix

Kendis-kokken Umut Ra Sakarya står på skillelinjen mellem at være et 'tyrkersvin' og et 'danskersvin'.

I DR3-serien 'Tyrkersvin' følger et kamerahold den tyrkiske kok, som har kastet sin kærlighed over det snaskede, danske køkken.

Selvom der er travlt på hans restaurant Guldkroen, er han i dokumentarserien i fuld gang med at åbne sit næste spisested, Guldgrillen. Siden optagelserne, der foregik fra sommeren sidste år til begyndelsen af i år, har han åbnet endnu et sted, der hedder Guld-To-Go.

- Der er gæster, der siger til mig, at jeg er integreret, og at jeg er mere dansk end Caroline Wozniacki, siger Umut Ra Sakarya, der tidligere har vundet tv-konkurrencen Masterchef sammen med René Dif, til Ekstra Bladet og tilføjer:

- Men det er jeg ikke. Jeg er tyrker.

Før Umut Ra Sakarya åbnede Guldkroen sammen med Frank Svärd Pedersen i 2017, ejede han sammen med sin daværende kæreste grillbaren Grisen på Nørrebro. Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix
Før Umut Ra Sakarya åbnede Guldkroen sammen med Frank Svärd Pedersen i 2017, ejede han sammen med sin daværende kæreste grillbaren Grisen på Nørrebro. Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix

Danskhed og Fernet
En tyrker, der lever af og elsker stegt flæsk og Fernet Branca, lyder som den perfekte integrations-solskinshistorie.

- Føler du dig integreret?

- Nej. Jeg tror ikke, man kan integrere nogen mennesker. Jeg tror på fusionering, hvor man tager det, man har lyst til fra de andre kulturer, og så selvfølgelig har respekt for de omgivelser, man lever i, siger 28-årige Umut Ra Sakarya, som kom til Danmark som 13-årig.

Så Umut Ra Sakarya er hverken dansk eller integreret, mener han selv. Men på den anden side er der tyrkere, der ikke synes, han er tyrker.

Det er der i hvert fald en god håndfuld, det har haft behov for at skrive og sende direkte til hans indbakke, efter han stod frem på DR.

- En pizzamand fra Albertslund kan godt finde på at skrive 'du har solgt din sjæl' eller 'husk nu din egen kultur'. Der tænker jeg bare: Din fucking abe. Det er jo netop det, jeg gør. Jeg taler for dig. Jeg taler for, at du og din familie kan få lov til at være dem, de er, samtidig med, de får succes, siger Umut Ra Sakarya.

Frygtede reaktionerne
Men de hadefulde beskeder har været som nåle i en høstak.

Langt de fleste tilbagemeldinger har været positive, efter de fire afsnit af dokumentarserien er blevet sendt fra februar i år på DR3 og ligget tilgængeligt på dr.dk.

Umut Ra Sakarya er træt af, at nogle mener, at man som indvandrer er dansk, så snart man har fået succes. Foto: Andreas Haubjerg/Ritzau Scanpix
Umut Ra Sakarya er træt af, at nogle mener, at man som indvandrer er dansk, så snart man har fået succes. Foto: Andreas Haubjerg/Ritzau Scanpix

Umut Ra Sakarya var ellers i den grad bange for at blive misforstået, da han lukkede Danmark ind i sit liv.

- Klipperne har virkelig passet på mig. Jeg har været bange for, at dem, der kun så programmernes titel, tænkte, at jeg sælger mit eget land og snakker lort om det for at få succes. Det ville jeg aldrig gøre, for jeg kommer der fra, og det, jeg er.

- Jeg bor og elsker at være her, specielt København er fantastisk at bo i. Men jeg vil ikke give slip på min tyrkiske kultur og sige, at nu skal jeg bare være dansk. Jeg lever bare, som jeg har lyst til at leve.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

- Du må gerne svine mig til

Det er ikke kun det danske køkken, Umut Ra Sakarya er vild med. Dansk, ligefrem humor holder han også meget af.  Foto: Andreas Haubjerg/Ritzau Scanpix
Det er ikke kun det danske køkken, Umut Ra Sakarya er vild med. Dansk, ligefrem humor holder han også meget af. Foto: Andreas Haubjerg/Ritzau Scanpix

Har man set 'Tyrkersvin' på DR3, er man ikke i tvivl om, at kendis-kokken Umut Ra Sakarya hverken er bange for at sige sin mening eller fortælle bramfrie vittigheder.

Det gjorde han for eksempel offentligt i marts, da en person til en video på restauranten Guldkroens Facebook-side skrev:

'At jeres persillesovs er tynd som pis, havde ikke gået vest for Storebælt'.

Ejeren af kroen, Umut Ra Sakarya, og medejer, Frank Svärd Pedersen, kreerede dette kække svar:

'Hvis man vil lave en video hvor man holder sovs ud over noget, så kan sovsen ikke være ligeså tyk som din mor. Det vil se meget uappetitligt ud, ligesom din mor. Almindeligvis serveres den tykkere. #bondeknold'.

'Hej abe'
Men hans ligefrem facon betyder da også, at når personer reagerer negativt på ham, efter han har været på tv, så får de tilbage af egen skuffe.

- Jeg reagerer på det niveau, de skriver til mig. Så skriver de om min mor, skriver jeg tilbage om deres mor. De tror, at fordi man er en offentlig person, så kan man bare blive svinet til, siger den tyrkiske kok, der lever af at sælge flæskestegssandwiches og andre danske grillretter.

Umut Ra Sakarya kan godt leve med de hårde beskeder fra eksempelvis tyrkere, der skriver, at han har glemt sin kultur, eller at han har solgt sin sjæl for de fem minutters berømmelse.

- Du må gerne svine mig til, men så sviner jeg bare dig til. Jeg ved godt, det er barnligt. Men jeg svarer bare tilbage på samme måde.

Og til folk, der skriver, uden de har set programmet, kan hans svar være så kontant som: 'Hej abe, husk at se programmet'.

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere