Udlandet i svime over nøgne Ibi

Ibi Støving skaber nu overskrifter i udlandet, efter hun smed tøjet på scenen til Zulu Awards

Det har skabt mange overskrifter, at Ibi valgte at smide tøjet for rullende kameraer. Foto: Per Arnesen/TV2
Det har skabt mange overskrifter, at Ibi valgte at smide tøjet for rullende kameraer. Foto: Per Arnesen/TV2

Du kan se højdepunkter fra den (lyse)røde løber til Zulu Awards her. Video: Jonas Olufson.

Det har skabt en del opmærksomhed herhjemme, at tv-vært Ibi Støving torsdag aften under årets Zulu Awards valgte at smide kludene og stå på scenen splitterravende nøgen som en hyldest til programmet 'Date mig nøgen'.

Siden stuntet har Ibi Støving modtaget den ene positive besked efter den anden på de sociale medier, hvor Ibi blandt andet bliver hyldet for at stå op for budskabet om, at alle kroppe er smukke, som de er, og at man må gøre med sin krop, hvad man vil.

Se også: Nøgen på scenen: Nu bombarderes hun med reaktioner

Men det det er dog ikke kun herhjemme, at folk har bemærket Ibis nøgenstunt på scenen. Flere udenlandske medier har nemlig også opfanget det opsigtsvækkende tv-øjeblik.

Du kan se eller gense billederne af Ibi på scenen til Zulu Awards herunder.

Den fyldte sal i K.B. Hallen jublede, da Ibi kom frem uden tøj på. Foto: Per Arnesen/TV2
Den fyldte sal i K.B. Hallen jublede, da Ibi kom frem uden tøj på. Foto: Per Arnesen/TV2

Foto: Per Arnesen/TV2
Foto: Per Arnesen/TV2

I norske Dagbladet roses Ibi Støving for sit mod, mens det samme gør sig gældende hos den norske udgave af Se og Hør.

I de norske medier bliver tv-værten blandt andet hyldet for det budskab, hun kom med fra scenen:

- Jeg står her for at tale til dem, der dealer med krops-issues derude. Jeg vil meget gerne henvende mig til kvinder og unge piger i det her land. Du er unik og smuk, og du gør med din krop, hvad fanden der passer dig, sagde Ibi blandt andet fra scenen under Zulu Awards.

Også på det sociale medie Reddit diskuterer flere den danske tv-værts optræden, som blandt andet bliver kaldt 'modig' og 'vigtig'.

Du kan se Zulu Awards søndag klokken 20:50 på TV2 og TV2 Play.

Her ses Ibi på scenen. Foto: Per Arnesen/TV2 Danmark Danske kendte - 13. feb. 2020 - kl. 22:25 Se billederne: Helt nøgen Ibi overraskede