Udmattet: Nu siger han stop

Christian Fuhlendorff har haft et travlt år og siger derfor nej til lange arbejdsdage og turné i 2019

Christian Fuhlendorff havde meget at se til i 2018. Derfor tager han en slapper i 2019. Foto: Mogens Flindt
Christian Fuhlendorff havde meget at se til i 2018. Derfor tager han en slapper i 2019. Foto: Mogens Flindt

Med to one-man shows på under et år har der været nok at se til for komikeren Christian Fuhlendorff på det seneste.

Men det skal være slut nu.

I hvert fald har Christian Fuhlendorff valgt at drosle gevaldigt ned for sin arbejdsbyrde i 2019.

Se også: Kærligheden brast: Nu er hun single

Det fortalte han til Ekstra Bladet, da vi mødte ham på den røde løber i forbindelse med premieren på Cirkus Summarum onsdag eftermiddag.

- Jeg laver bare podcast, og så slapper jeg af. Jeg havde meget arbejde i 2018, så nu prøver jeg at gøre lidt mindre og tage den lidt med ro, siger Christian Fuhlendorff, der var aktuel med showet 'Går over i historien' i 2018 og i samme år kom med efterfølgeren 'Går over i historien 2'. Begge shows handlede om verdenshistorien.

Christian Fuhlendorff var til premiere i Cirkus Summarum sammen med sin kone, Karina Fuhlendorff, og sine to børn Mikala og Conrad. Foto: Mogens Flindt
Christian Fuhlendorff var til premiere i Cirkus Summarum sammen med sin kone, Karina Fuhlendorff, og sine to børn Mikala og Conrad. Foto: Mogens Flindt

Blev for meget
Ifølge komikeren blev det dog lidt for meget at skulle være på turné med to store shows med så kort tids mellemrum.

- At lave to one-man shows på et år vil jeg i hvert fald ikke anbefale nogen af mine kollegaer at gøre. Nu har jeg gjort det, og det var et hak i bæltet, og så er det dét, siger Christian Fuhlendorff.

- Begyndte du, at kunne mærke det på din krop?

- Det var bare ikke godt eller fedt. Hver gang, man laver noget nyt, så vil man gerne prøve noget nyt og finde nye inspirationskilder. Der er masser af verdenshistorie, men jeg blev til sidst meget træt af at læse om verdenshistorien, siger han med et grin.

Se også: Nyt job til Øgendahl: 'Selvfølgelig er man spændt'

Selvom Christian Fuhlendorff har valgt, at 2019 skal være året, hvor han slapper lidt mere af og får mere tid til familien, så kan han dog ikke sige helt nej til arbejdet.

Han laver nemlig stadig podcasten 'Hvad så?!', hvor han går en tur sammen med et menneske, som han finder interessant.

- Jeg arbejder stadig, men nu er det ikke så meget. Nu kan jeg holde sommerferie. Så kører vi til Frankrig i elbil, siger han med et grin.

- Christian arbejder altid. Så der er ikke den store forskel. Han sover mere hjemme om natten, end når han er på turné, tilføjede hans kone, Karina Fuhlendorff, med et grin.

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere