Udskældt: Derfor kunne de ikke lide ham

Waage Sandøe er selv meget glad for sin ellers temmelig upopulære karakter i 'Krøniken'

– Jeg anser min rolle i ’Krøniken’ som en af de mest spændende i min tv-tid, fortæller Waage Sandø. Her sammen med sin serie-kone Karen, spillet af Stina Ekblad. Foto: Mike Kollöffel/DR
– Jeg anser min rolle i ’Krøniken’ som en af de mest spændende i min tv-tid, fortæller Waage Sandø. Her sammen med sin serie-kone Karen, spillet af Stina Ekblad. Foto: Mike Kollöffel/DR

– Hvordan var det at lave en stor, historisk serie som ’Krøniken’?

– Det var en fremragende og stor oplevelse. Dels fordi det var nogle gode karakterer. Dels fordi den strakte sig over et livsforløb, hvor rollerne fik lov at udvikle sig.

- Som skuespiller er det altid spændende, at ens karakter udvikler sig. Både udseende, men også mentalt og psykisk. Der skete utrolig meget for min figur, og jeg anser min rolle i ’Krøniken’ som en af de mest spændende i min tv-tid.

– Hvad kunne du bedst lide ved at spille din egen rolle?

– At han var en rolle med karakter. Jeg har tit mødt nogle, der synes, jeg var god i rollen, men jeg har aldrig mødt nogen, der synes, at rollen var god. Jeg har forsvaret det med, at han var en mand, der ville sine børn det bedste. De skulle have en god karriere, gifte sig godt og overtage firmaet. Problemet var bare, at det var på faderens præmisser.

Waage Sandø

doc6ulobuvsxsw10ix3joan.jpg
Foto: Filip Davali

 

  • 76 år.
  • Spillede rollen som Kaj Holger Nielsen i DR’s ’Krøniken’.
  • Også kendt for sin rolle som I.P. i ’Rejseholdet’.
  • Gift med skuespiller Pia Jondal.
  • Uddannet ved Privatteatrets Elevskole i 1966.

– Hvorfor tror du, den blev så stor en succes?

– Jeg husker tydeligt, at afsnit ti blev set af 2,7 millioner danskere, hvilket er rekord for en dansk dramaserie nogensinde. Det var en kunstnerisk succes, som folk var meget optagede af. Dansk tv-dramatik var i meget høj kurs i den periode, og det er længe siden, at en dansk tv-serie har været så højt på strå.

– Bliver du stadig identificeret som Kaj Holger?

– Når jeg bliver mødt, er det typisk I.P fra ’Rejseholdet’, jeg bliver genkendt som. Når jeg bliver mødt med Kaj Holger, taler folk ikke så meget om rollen, men om kvaliteten. Jeg har mødt mennesker, der har sagt, at det var, som om jeg har kendt deres far. Det har været på et andet plan. Han var ikke en mand, man identificerede sig med.

- Det er altid interessant at lave noget, der ikke bare går ind i folk med træsko på. Jeg var meget glad for at lave ham.

– Hvordan havde I det jer skuespillere imellem?

– Meget fint. Samarbejdet var fremragende på alle led og kanter. Og jeg vil gerne give stor ros til hovedinstruktøren Charlotte Sieling. Hun sørgede for, at vi ikke overdrev, men tværtimod prøvede at få sandfærdige udtryk frem. Det var publikum selv, der kunne lægge mærke til detaljer og kommentere, hvad de så.

Waage Sandø sammen med sin kone, Pia Jondal. Foto: Kenneth Meyer/Ritzau Scanpix
Waage Sandø sammen med sin kone, Pia Jondal. Foto: Kenneth Meyer/Ritzau Scanpix
 

– Hvad laver du for tiden?

– Jeg skal snart i gang med at lave August Strindbergs mesterværk ’Dødsdansen’. Et voldsomt og humoristisk ægteskabsdrama, som mange af de nyere dramaer har taget farve fra. Vi har premiere 7. oktober i Maribo og skal spille i hele landet.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Tre jeg selv kan li’


1. ’Krøniken’

Foto: Mike Kollöffel/DR
Foto: Mike Kollöffel/DR

– Jeg synes, det var en fantastisk serie. Også det historiske.

2. ’Rejseholdet’

Foto: DR
Foto: DR

– Jeg tror stadig, det overlever, fordi det udspringer af sandhed og virkelighed. Det er seriens helt store styrke.

3. ’Herrens veje’

Foto: Tine Harden/DR
Foto: Tine Harden/DR

– Måden, den er lavet på, og det emne, den berør. Jeg synes, det var en god serie.

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere