Udskældt Robinson-deltager vender tilbage til tv

Gøtte fra efterårets 'Robinson Ekspeditionen' skal sammen med manden og datteren på skærmen

Gøtte Fransson er klar til endnu en omgang tv. Foto: TV3
Gøtte Fransson er klar til endnu en omgang tv. Foto: TV3

Fotocollage: SBS, Janus Nielsen/Covermodel, Privatfoto, TV3 Kendte 8 reality-stjerner: Det laver vi i dag

38-årige Gøtte Fransson, der var med i Robinson Ekspeditionen' i efteråret vender tilbage til skærmen.

Se også: Robinson-deltager truet på livet

Gøtte mærkede bagsiden af medaljen, da hun deltog i reality-programmet. Hun blev lagt for had af seerne, men den stærke sygeplejerske har rejst sig og skal igen lave tv. Denne gang bliver det dog i en anden rolle.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Gøtte skred fra 'Robinson Ekspeditionen' i vrede. Foto: TV3
Gøtte skred fra 'Robinson Ekspeditionen' i vrede. Foto: TV3

Gøtte synes, Kenneth var en værdig vinder af 'Robinson Ekspeditionen'. Her har hun lånt hans vinder-kæde. (Foto: Anthon Unger) TV - 24. nov. 2015 - kl. 06:25 Robinson-Gøtte: Jeg vil gerne have mit eget talkshow

Sammen med sin mand Stefan og parrets yngste datter skal familien fra Kirke Sonnerup deltage i programmet 'Et år efter', som kommer på TV 2 næste år.

Datter på julemærkehjem
- Vores lille datter, som bliver 11 år i næste uge, er startet på julemærkehjem i Skælskør. TV 2 og Cecilie Frøkjær skal følge hende i et år, og vi skal så filmes som Xenias forældre, når der sker milepæle, fortæller Gøtte og fortæller om datteren:

- Hun skal tabe sig 6 kilo, som ikke er det store. Men formålet er, at hun skal lære at tage ansvar for, hvad hun spiser. Hun spiller fodbold og er angriber. Hendes største ønske er at komme på landsholdet, men det er svært, når man har lidt ekstra på sidebenene. Og så betyder det alt for hende at kunne få en bikini på, siger Gøtte, der trods den hårde medfart fra seerne ikke er bange for at komme på skærmen igen.

- Vi er ikke afskrækkede fra at lave mere tv. Det har vi det okay med. Jeg tror, det største chok med 'Robinson' var, at vi ikke var forberedt på det mediemæssige. Men vi står inde for, hvordan vi er, og jeg har også fået mange positive tilkendegivelser, siger Gøtte, der stadig har sit job, mens hendes mand Stefan, der også var med på den øde ø, holdt sit løfte og fik mere tid til familien.

- Stefan stoppede sit firma og har fået sit drømmejob i et tømrerfirma i Solrød. Han bliver 40 år i august. Der skal vi holde en stor fest, og så skal vi også fejre vores kobberbryllup til efteråret.

Gøtte og Stefan var under tv-optagelserne til 'Robinson Ekspeditionen' meget ærlige om deres 22 år lange forhold, som flere gange har været op til genovervejelse. Men ægteskabet er stærkt, og parret fejrer kobberbryllup til november. Foto: TV3
Gøtte og Stefan var under tv-optagelserne til 'Robinson Ekspeditionen' meget ærlige om deres 22 år lange forhold, som flere gange har været op til genovervejelse. Men ægteskabet er stærkt, og parret fejrer kobberbryllup til november. Foto: TV3