Uffe Buchard: Jeg er flov over modebranchen

Modemanden er skuffet over modebranchen, efter Cover har bragt et billede af den tynde model, Lululeika

Uffe Buchard har kun ros tilovers for modellen Lululeika. Men han mener, at nogle voksne ikke skulle have ladet den 16-årige stå model i en periode, hvor hun havde det svært. (Foto: Martin Høien/All Over Press)
Uffe Buchard har kun ros tilovers for modellen Lululeika. Men han mener, at nogle voksne ikke skulle have ladet den 16-årige stå model i en periode, hvor hun havde det svært. (Foto: Martin Høien/All Over Press)

Modeekspert Uffe Buchard gæstede fredag morgen 'Go' Morgen Danmark', hvor han fortalte, hvorfor magasinet Cover ikke skulle have brugt den tynde model Lululeika.

Billede af opslaget i Cover. (Orginalfoto af Philip Messmann) Danske kendte - 19. feb. 2015 - kl. 11:10 Magasin: Billedet skulle ikke have været bragt

Uffe mener, at danskerne har vænnet sig til at se på så tynde piger, og undrer sig over, at der går så lang tid, før nogen reagerer.

- Det skræmmer mig, at folk først reagerer efter tre uger. Vi er blevet vant til at se så tynde modeller, siger han i TV2-programmet.

Danske kendte - 19. feb. 2015 - kl. 11:45 Derfor er Cover model så tynd

Lululeikas modelbureau Scoop forklarede i går til Ekstra Bladet, at sorg efter dødsfald i den nærmeste familie havde fået den 16-årige pige til at tabe sig op til foto-skydningen, og at hun derfor var tyndere end normalt på billedet.

Og ifølge Uffe Buchard burde nogle voksne have taget ansvar for pigen og sørget for, at hun ikke arbejdede i den periode.

- Der er mange voksne mennesker, der ser billedet, inden det kommer i bladet. Men ingen har åbenbart reageret på det, og det burde de have gjort. Først da en mor lægger billedet på Facebook, starter en debat, siger Uffe Buchard.

Billede af opslaget i Cover. (Orginalfoto af Philip Messmann) Danske kendte - 19. feb. 2015 - kl. 09:21 Tynd model skaber vild debat

Jeg er flov over at være en del af det
Selvom Uffe er vant til at arbejde med tynde modeller, og han selv har benyttet Lululeika i sit magasin Dansk, mener han, at Cover ikke skulle have bragt netop dette billede af Lululeika, og han tager afstand til sin egen branche.

- Jeg bliver ked af og skuffet over den branche, som jeg selv er en del af, og jeg er flov over at være en del af modebranchen i dag, siger Uffe Buchard, der har været dommer i flere sæsoner af 'Topmodel', hvor der søges efter den næste model til branchen.

Hør, hvad danske gymnasiepiger synes om den tynde model:

Skærm

Mest læste i flash!