Uffe Ellemann: Bent og jeg var gangstere for to måneder siden

De to nære venner havde fødselsdagsbarnet til bords

Ellemann-Jensen var tydeligt påvirket af Bents død. Foto: Claus Bonnerup
Ellemann-Jensen var tydeligt påvirket af Bents død. Foto: Claus Bonnerup

Venstremanden Uffe Ellemann-Jensen og komponisten Bent Fabricius-Bjerre var nære venner, og det venskab går mange år tilbage. Det var derfor en meget afdæmpet Ellemann, Ekstra Bladet traf på telefonen tirsdag, hvor nyheden om Bent Fabricius-Bjerres dødsfald kom frem.

- Bent kunne slet ikke lade være med at gå til klaveret, smiler Uffe Ellemann. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
- Bent kunne slet ikke lade være med at gå til klaveret, smiler Uffe Ellemann. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
 

- For ca. to måneder siden var vi sammen til Dorte Voss' 80 års fødselsdag. Hun er enke efter finansmanden Nils Foss, og vi har kendt hende i mange år. Fødselsdagen blev holdt som en maskerade-fest, hvor alle skulle være klædt ud i stilen fra 1920'erne. Bent og jeg mødte begge op som gangstere, og vi fik begge fødselsdagsbarnet til bords, så Dorte var flankeret af to forbrydere med imponerende hatte, griner Uffe Ellemann.

Bent Fabricius-Bjerre efterlader sig en kæmpe skat i form af udødelige melodier, men kunstneren arbejdede kun på bestilling, og derfor vil der ikke være nogle uudgivede melodier gemt i hans ejendele. Foto: Miriam Dalsgaard/Ritzau Scanpix. Danske kendte - 28. jul. 2020 - kl. 17:09 Det sidste store interview: Jeg har kun skrevet én kærlighedssang i mit liv

Uffe husker, at hans ven var lidt stille den aften, men ellers var han sit sædvanlige jeg.

- Han var morsom og fin - nøjagtigt som han plejede at være. Og selvfølgelig gik han til klaveret og spillede. Han kunne slet ikke lade være. Så vi fik bl.a. titelnummeret fra 'Cabaret'.

Bent Fabricius Bjerre spillede titel-nummeret til Cabaret ved fødselsdagsfesten. Foto: Ole Buntzen
Bent Fabricius Bjerre spillede titel-nummeret til Cabaret ved fødselsdagsfesten. Foto: Ole Buntzen
 

Ellemann understreger, at han var aktiv - lige indtil svækkelsen trådte ind på det seneste.

Hvad Bent Fabricius-Bjerre egentlig døde af, vil han ikke ud med. Heller ikke hvor længe han har været syg.

- Sygdom var ikke noget, vi talte om, så jeg ved ikke noget med sikkerhed, forklarer Uffe Ellemann-Jensen.

Tirsdag fortalte Bent Fabricius-Bjerres nære ven Joen Bille, at det var leukæmi, som musikeren døde af.

Bent Fabricius-Bjerre stoppede aldrig med at arbejde. Foto. Polfoto Danske kendte - 28. jul. 2020 - kl. 22:04 Død af leukæmi: Så alvorlig er sygdommen

 

Se også: Bent Fabricius-Bjerres liv i billeder