Uffe Holm hitter med fræk julesang: Ønsker sig en luder

Komikeren og hans børn hitter med julesangen 'Englebarn', der er alt andet end børnevenlig

Der er langt fra fromme julesange som 'Dejlig er den himmelblå' og 'Højt fra træets grønne top' til komikeren Uffe Holms store julehit anno 2018.

- Far, jeg vil gerne have en unicorn (enhjørning red.), og et køkken, en Rapunzel og en dukkevogn (...) prinsessekjole, pistol og en færge og en pony og et Visa Electron, synger Holms fireårige datter Holly i deres fælles julesang, 'Englebarn'.

Uffe Holm sætter trumf på med følgende vers:

- Og jeg vil ha' en gul Ferrari og en luder, der er uartig...

Teksten er alt andet end børnevenlig, men danskerne lader til at være vilde med sangen. På musiktjenesten Spotify har sangen knap 110.000 afspilninger, og på Uffe Holms Instagram-profil har videoen over 200.000 visninger.

En uartig luder
Uffe Holm startede sin komikerkarriere, da han var blot 17 år. De seneste par år har han imidlertid især gjort sig bemærket på Instagram, hvor han deler sjove videoer af sin fireårige datter, Holly.

Fra venstre: Texas, Uffe Holm og Holly i Uffe Holms stue i Fredensborg Foto: Universal Music
Fra venstre: Texas, Uffe Holm og Holly i Uffe Holms stue i Fredensborg Foto: Universal Music

Og nu altså også en sang.

- Vi ved, at det er populært med sang. Og så tænkte vi, det kunne da egentlig være meget sjovt at lave en sang, det har vi aldrig prøvet før, hvorfor fanden så ikke lave en julesang, fortæller Uffe Holm til Ekstra Bladet.

At den måske ikke just er børnevenlig - selvom både Holly og Holms søn, Texas, medvirker - tager Holm ikke så tungt.

- Det er min julesang, så det er mig der bestemmer lige præcis, hvad der synges i den. Jeg er jo komiker og ikke sanger, og det er enormt upassende at sige til en otteårig pige, der vil have otte forskellige ting, at jeg vil have en gul Ferrari, og en luder, der er uartig. Men det er humor, og det er bare pisse sjovt, slår han fast.

Coveret på Uffe Holm familiens julesang 'Englebarn' med billede af datteren Holly Foto: Universal Music
Coveret på Uffe Holm familiens julesang 'Englebarn' med billede af datteren Holly Foto: Universal Music

Han hæfter sig i stedet ved de mange danskere, der har givet udtryk for, at de er glade for sangen.

- Jeg tænker ikke så meget over det, når jeg skal lave en julesang, at man ikke skal bande. Jeg tænker meget over, hvordan jeg snakker til mine børn i hverdagen, og hvordan de snakker. Man kan enten støtte og spille julesangen, eller også kan man bare lade være. Og hvis folk lader være, så skal de holde deres kæft og lade være med at brokke sig, slår han fast om sangen, der er blevet til i samarbejde med flere kendte kunstnere.

- Jeg fik kontakt med Basim, fordi han er danmarksmester i at skrive sange, som danskerne synger med på. Jeg er ikke selv den store sanger eller sangskriver. Vi fik også fat i Clemens, som er pisse dygtig. Vi lavede det på en uge - vi gik i gang forrige søndag, fortæller Uffe Holm.

Også en tidligere 'X Factor'-vinder er med på nummeret.

- Vi har fået Linda Andrews fra 'X Factor' 2009 til at synge omkvædet. Hun gør det så godt, siger Uffe Holm.

X-Factor vinder 2009 Linda Andrews, der synger omkvædet i 'Englebarn' Foto: Mogens Flindt
X-Factor vinder 2009 Linda Andrews, der synger omkvædet i 'Englebarn' Foto: Mogens Flindt

Se også: Komiker snød sig til 10.000 kroner: TV3 glæder sig

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere