- Ulækkert, klamt perfekt

Sangeren Christopher løfter sløret for, hvordan han friede til sin modelkæreste

Christopher og kæresten får snart papir på hinanden. Foto: Per Lange
Christopher og kæresten får snart papir på hinanden. Foto: Per Lange

I september faldt sangeren Christopher på knæ for kæresten gennem fire år, modellen Cecilie Haugaard.

Brylluppet skal stå til sommer.

Endnu har parret ikke fortalt meget om selve frieriet, men nu løfter den 28-årige Christopher sløret i et stort interview i Alt for damerne.

Her forklarer han, at han havde gjort sig rigtig mange tanker om den romantiske begivenhed

- Jeg har med vilje ikke villet dele så meget, for det er så personligt, og jeg har oplevet med mange ting i mit liv, at jo mere jeg deler, jo mindre bliver det bare min og hendes ting. Men altså ... Jeg er meget romantisk anlagt, så jeg havde lagt rigtig mange tanker i, at det skulle være perfekt. Jeg havde forberedt en fem minutters tale, men det koksede fuldstændig, fordi jeg blev for rørt, og det endte med kun at tage 30 sekunder. Bla, bla, bla ... vil du gifte dig med mig?

Christopher og Cecilie Haugaard sammen til bal hos dronningen i 2016. Foto: Tariq Mikkel Khan
Christopher og Cecilie Haugaard sammen til bal hos dronningen i 2016. Foto: Tariq Mikkel Khan
 

Se også: Dansk popsanger bruger millioner på VILD gave

- Det var perfekt, altså. Det var det virkelig. Og meget romantisk. Og om jeg så forberedte mig herfra og til næste år, ville jeg ikke kunne gøre det bedre. Så det var virkelig ulækkert, klamt perfekt.

Det unge par har været sammen i fire år, og det går ifølge Christopher ikke lang tid, før de skal være forældre. Hans kæreste er i hvert fald mere end klar, forlyder det i interviewet.

Samme holdning gav han da også udtryk for, da Ekstra Bladet mødte ham på den røde løber i forbindelse med modeugen i København for lidt under en måned siden.

- Ej. Der går ikke så lang tid. Vi er ikke i gang, men jeg kan ikke lade hende vente meget længere. Der går nok ikke så forfærdeligt længe, lød det fra en hemmelighedsfuld Christopher.

Christopher til velgørenhedsmodeshow på D'Angleterre. Foto: Mogens Flindt
Christopher til velgørenhedsmodeshow på D'Angleterre. Foto: Mogens Flindt
 

Se også: Skruk popstjerne afslører: Der går ikke lang tid

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere