Ulf klar til ny kærlighed

Ulf Pilgaard mistede sin kone i 2016. Først nu har komikeren igen mod på et fast forhold

Ulf Pilgaard har altid haft et godt glimt i øjet, og nu ser han igen lysere på livet. Foto: Linda Johansen
Ulf Pilgaard har altid haft et godt glimt i øjet, og nu ser han igen lysere på livet. Foto: Linda Johansen

– Jeg har lært at leve med, at Gitte er væk, og jeg har faktisk fundet ud af, at jeg trives meget godt alene. I hvert fald er det helt sikkert, at jeg ikke skal giftes igen. Det ville være komisk. I min alder. Den må jeg tage ad notam. Jeg fungerer glimrende i mit eget selskab, men med tiden kunne jeg måske godt ønske mig en fast kæreste. Hvem ved, hvad der sker? Intet kan udelukkes. Jeg håber stadig, siger 79-årige Ulf Pilgaard med et godt glimt i øjet.

Tænker og mindes
Han nåede lige to ferier på Tenerife, inden Danmark og resten af Europa lukkede ned, og det er han glad for, for siden har der godt nok været stille – ikke mindst fordi foredragsturnéerne – og også Cirkusrevyen – er aflyst for i år.

– Faktisk laver jeg ikke en skid, og jeg omgås kun få venner og veninder – ud over familien, forklarer han.

Så der er god tid til at tænke og mindes.

Selv om Ulf Pilgaard igen er klar til at finde kærligheden, så tænker kan ofte på sin afdøde hustru, som han var sammen med i 50 år. Foto: Linda Johansen
Selv om Ulf Pilgaard igen er klar til at finde kærligheden, så tænker kan ofte på sin afdøde hustru, som han var sammen med i 50 år. Foto: Linda Johansen
 

– Gitte døde i november 2016, og den dybe sorg, jeg følte, er heldigvis aftaget. Min sorgbearbejdelse har strakt sig over lang tid, og især de første par år var drøje – vi var jo for pokker sammen i 50 år, så det ville da nok også være mærkeligt andet. Men jeg tænker da på hende hele tiden. F.eks. ’Det har jeg også engang lavet sammen med Gitte’ eller ’Gitte ville have skreget af grin over det her’. Erindringer og billeder dukker op ustandselig, og det er egentlig dejligt, for nu er de positive og ikke sorgfyldte, forklarer han.

Deres dejlige hjem står, som da Gitte forlod det, men nu har han besluttet, at det hele skal have en overhaling.

– Det lader ifølge medierne til, at folk holder på pengene i disse coronatider. Men jeg vil gøre det modsatte. Jeg vil sætte noget i gang og få malet hytten og bruge en masse penge, smiler han.

Læs hele interviewet om, hvordan Ulf Pilgaard kom sig over tabet af sin hustru:

Ulf Pilgaard voksede op i en præstegård og kender sit fadervor. Foto: Linda Johansen Kendte Enkemanden Ulf: Sådan kom jeg gennem sorgen