Ulf Pilgaard efter indgreb: Klar til Cirkusrevyen

Den folkekære skuespiller har fået foretaget en ambulant operation, men melder sig klar til årets revy

Ulf Pilgaard melder sig helt klar til Cirkusrevyen. Foto: Jan Unger
Ulf Pilgaard melder sig helt klar til Cirkusrevyen. Foto: Jan Unger

Blot 10 dage før den første forpremiere på årets Cirkusrevyen var revylegenden Ulf Pilgaard onsdag igennem et mindre indgreb i låret.

Det bekræfter 77-årige Ulf Pilgaard over for Ekstra Bladet, og han understreger samtidig, at der var tale om et mindre indgreb, hvor han fik udvidet en forsnævring i lårpulsåren.

- Det var en ambulant operation, som gik godt, og længere er den ikke. Det er en operation, jeg har fået foretaget tidligere for 11 år siden, siger Ulf Pilgaard, der netop er ved at koge et æg, da Ekstra Bladet fanger ham over telefonen.

Se også: Ulf Pilgaard: Dronningen gav Løkke en begmand

Han understreger, at der ikke er nogen grund til at blæse indgrebet op.

- Det er jo klart, at jeg havde ikke ladet mig operere, hvis det kom til at gå ud over revyen. Det siger sig selv, siger han.

Cirkusrevyen 2017, Ulf Pilgaard i nummeret: Sus i skørterne. Foto: Mogens Flindt
Cirkusrevyen 2017, Ulf Pilgaard i nummeret: Sus i skørterne. Foto: Mogens Flindt
 

Se også: Kendt skuespiller kvitter Cirkusrevyen: Derfor stopper jeg

18. maj har Cirkusrevyen premiere, og det bliver med Ulf Pilgaard på scenen for intet mindre end 38. gang. Den garvede revylegende virker da også til at være i godt humør, da Ekstra Bladet taler med ham dagen efter indgrebet.

- Hvordan har du det i dag?

- Jeg har det fint. Der er ingen grund til at lave hurlumhej ud af det, siger han venligt.

1 af 2 Foto: Jan Unger
2 af 2 Ulf Pilgaard melder sig helt klar til Cirkusrevyen. Foto: Jan Unger

Skærm

Mest læste i flash!