Ulf Pilgaard er færdig i Cirkusrevyen

Ulf Pilgaard siger snart farvel og tak til Cirkusrevyen

Ulf Pilgaard har snart sat sine ben i Cirkusrevyen for sidste gang. Foto: Jonas Olufson
Ulf Pilgaard har snart sat sine ben i Cirkusrevyen for sidste gang. Foto: Jonas Olufson

Efter 40 sæsoner som en del af Cirkusrevyen takker Ulf Pilgaard af, når kalenderen siger 2020.

Det oplyser Hammer PR i en pressemeddelelse.

I pressemeddelelsen oplyser de også, at det nye hold i revyen vil blive afsløret 25. juni på Dyrehavsbakken.

Se også: Ulf Pilgaard springer ud som Jørgen Leth

Det vides derfor endnu ikke, hvem der vil erstatte 78-årige Ulf Pilgaard i Cirkusrevyen.

Ulf Pilgaard har tidligere fortalt i et interview med B.T., at han netop påtænkte at sige farvel til Cirkusrevyen, når han nåede sæson 40.

- Næste år er min sidste omgang, for 40 er et pænt rundt tal. Det bliver 40. gang i 2020, plus at jeg bliver 80 år til næste år, sagde han i den forbindelse og understregede, at han i stedet ville bruge sin tid på sin familie og især sine børnebørn.

Ulf Pilgaard har været en del af Cirkusrevyen i hele 40 sæsoner. Foto: Linda Johansen
Ulf Pilgaard har været en del af Cirkusrevyen i hele 40 sæsoner. Foto: Linda Johansen

Ramt af sygdom
Sidste år valgte var Ulf Pilgaard nødt til at trække sig fra Cirkusrevyen, efter han blev ramt af sygdom. I et par uger forinden havde den på det tidspunkt 77-årige skuespiller følt sig utilpas, når han stod på scenen, og han blev efterfølgende indlagt i en kort periode.

- Det er ikke noget alvorligt. Bare nogle små irritations-ting, man har fundet i hans mave – noget mavesyre, der godt kan være irriterende, og de ville godt beholde ham natten over. Han får drop, så det går hurtigere med at blive rask, lød det fra instruktør Lisbet Dahl i den forbindelse.

Se også: Klar til at stoppe med cirkusrevyen

- Det er helt vildt ærgerligt, at vi må undvære Ulf. Men i den kommende tid skal han gennem nogle lægetjek og tests, og det vil vi gerne give ham fred og ro til, sagde hun videre.

Ulf Pilgaard som Jørgen Leth i Cirkusrevyen i år. Foto: Henrik Petit
Ulf Pilgaard som Jørgen Leth i Cirkusrevyen i år. Foto: Henrik Petit
 

Over for Ekstra Bladet understregede Ulf Pilgaard da også, at det ikke var noget alvorligt, han fejlede.

- Ja, det har været noget skidt. Jeg havde sgu’ ondt. Jeg gik på scenen og havde pisseondt for at sige det, som det var. Men nu går det meget bedre. Medicinen hjælper, og jeg er hurtigt tilbage igen. Det kan jeg godt love for, sagde han og fortsatte:

- Der er ingen grund til at blæse det her op. Jeg er altså ikke døende. Jeg havde rigtig meget ondt i maven - og ja - jeg trak den i ørerne med at gå til lægen. 'Typisk mænd' - som Amalie Dollerup sagde, lød det med et grin.

Se også: Syg Ulf tilbage på scenen: Hyldet med ærespris

Ulf Pilgaard blev i forbindelse med sin sygdom erstattet af Henrik Kofoed i en periode, men var hurtigt tilbage på benene igen.

Ekstra Bladet arbejder på at få en kommentar fra Ulf Pilgaard, men det har i skrivende stund ikke været muligt.

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere