Ulf siger farvel: - Jeg stopper altså ikke!

Det kan godt være, at revylegenden stopper i Cirkusrevyen, men pension går han ikke på

Ulf Pilgaard var i den grad i godt humør, da årets Cirkusrevy-hold søndag mødtes første gang forud for sommerens revy. Foto: Henning Hjorth
Ulf Pilgaard var i den grad i godt humør, da årets Cirkusrevy-hold søndag mødtes første gang forud for sommerens revy. Foto: Henning Hjorth

Når Ulf Pilgaard i sensommeren smider paryk og kostume, er det definitivt slut med Cirkusrevyen for den 79-årige skuespillers vedkommende.

Efter 40 sæsoner i teltet på Bakken er det slut for den tårnhøje revylegende, der dog på ingen måde har tænkt sig at gå på pension til efteråret.

- Jeg stopper altså ikke. Jeg går ikke på pension. Så længe jeg har det så godt, som jeg har det, kan jeg sgu godt lave noget mere, fastslår Ulf Pilgaard over for Ekstra Bladet.

- Jeg vil rigtig gerne lave mere tv og flere film. Og meget gerne mere politisk satire. Det har vi desværre ikke så meget af mere i Danmark, og det synes jeg er synd, siger han.

Ikke så varmt
Først skal han dog nyde den sidste sommer som samfundsrevser på Bakken, hvor han sammen med Lisbet Dahl, Niels Ellegaard samt Cirkusrevy-debutanterne Mille Lehfeldt og Carsten Svendsen skal give politikere og kongelige tørt på.

- Jeg tror faktisk ikke helt selv, at jeg har forstået det. At jeg har 40-års jubilæum, og at det derefter er slut. Jeg kan huske, da jeg havde 25-års jubilæum. Jeg syntes, at det var ret godt gået, men også meget lang tid. Nu er det så 40 år, siger han eftertænksomt og fortætter så.

- Der er godt nok sket meget historisk og teknologisk på de år. I mange år spillede vi med et malet bagtæppe og projektører, der bagte ned på os på scenen, siger han.

Se også: Cirkusrevyen hylder legende

Ifølge Ulf Pilgaard kunne temperaturen nemt havne over 50 grader så scenen, når de store lampers lys fangede skuespillerne. Sådan er det ikke i dag.

- Det hele er jo styret af skærme og LED-lys, og vi har det ikke nær så varmt på scenen mere. Det er meget sjovt at have oplevet den udvikling, siger han.

Ufl Pilgaards sidste tørn bliver med Lisbet Dahl og Niels Ellegaard samt Cirkusrevy-debutanterne Mille Lehfeldt og Carsten Svendsen. Foto: Henning Hjorth
Ufl Pilgaards sidste tørn bliver med Lisbet Dahl og Niels Ellegaard samt Cirkusrevy-debutanterne Mille Lehfeldt og Carsten Svendsen. Foto: Henning Hjorth
 

Tabte ti kilo
Til november fylder Ulf Pilgaard 80 år, og selvom man skulle tro, at det derfor kunne kræve lidt ekstra at holde sig i form til at skulle spille revy aften efter aften, så synes han ikke, at det er tilfældet.

- Jeg render ikke rundt på gader og stræder for at motionere. Det kommer stille og roligt, når vi går i gang med vores prøver. Og jeg har det godt, siger Ulf Pilgaard, der i 2018-sæsonen måtte trække sig fra Cirkusrevyen på grund af sygdom og også lider af KOL.

- Det der forrige sommer er jeg altså ret ked af, at der blev skrevet så meget om. Det blev blæst op til en masse, det slet ikke var, siger Ulf Pilgaard og forklarer, at faktum er, at han fik en maveinfektion, der udviklede sig.

Se også: Cirkusrevyen aflyst: Ulf Pilgaard indlagt

- Jeg tabte ti kilo på otte dage. Jeg blev ret afkræftet og faldt så lige så lang, jeg var. I faldet brækkede jeg to ribben, men det fik ingen at vide, fordi jeg ikke orkede at tage telefonen. Men værre var det altså ikke, og jeg har det altså strålende i dag. Min KOL orker jeg ikke at tale om. Den bliver holdt nede af medicin, så jeg mærker det heldigvis ikke, siger han.

Cirkusrevyen har premiere 15. maj og spiller frem til slutningen af august. Over 87.000 danskere har allerede sikret sig billet til Ulfs store farvel.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

- Min drømmerolle på scenen i år? Ja, det må vel blive lav udgave af Ulf, griner Mille Lehfeldt, der er ny i Cirkusrevyen. Foto: Henning Hjorth
- Min drømmerolle på scenen i år? Ja, det må vel blive lav udgave af Ulf, griner Mille Lehfeldt, der er ny i Cirkusrevyen. Foto: Henning Hjorth
 

En stor opgave

Mille Lehfeldt er den nye pige i Cirkusrevy-klassen, og hun lægger ikke skjul på, at det er noget af en mundfuld.

- Det er en stor og meget tidskrævende opgave at spille revy en hel sommer, siger den 40-årige skuespiller, der har meget svært ved at forestille sig, at hun som 80-årig kan fejre jubilæum, som Ulf Pilgaard kan i år.

- Tænk, hvor mange somre, han har stået i teltet aften efter aften. Det er godt nok imponerende. Jeg tror, at min længste ansættelse et sted har været i lidt over et år. Det var, da jeg spillede 'Lykke', siger Mille Lehfeldt.

Sammen med Laust Højby og Jakob Faurby har hun satire-trioen Platt-form, og dem kan hun sagtens forstille sig at fejre et stort jubilæum med.

- Sådan er det, når man brænder for noget. Så flyver tiden afsted.