Ulla Terkelsen taget af politiet: På ulovlig udgang

TV2s rutinerede korrespondent har måttet betale en bøde til de meget strikse franske myndigheder

Ulla Terkelsen har måttet betale 135 euro, fordi hun gik ud seks minutter for tidligt. Foto: Mogens Flindt
Ulla Terkelsen har måttet betale 135 euro, fordi hun gik ud seks minutter for tidligt. Foto: Mogens Flindt

De seneste mange uger har alle i Frankrig været underlagt et meget strengt udgangsforbud på grund af corona.

Det har blandt andet betydet, at gåture i skoven eller på stranden har været bandlyst, ligesom det har været forbudt at tage en slentretur på landets gader og stræder.

Udgangsforbudet har selvfølgelig også været gældende for Ulla Terkelsen, der er korrespondent for TV2 og bosiddende i Frankring.

Som alle andre har hun skullet udfylde en seddel, hvis hun har villet bevæge sig ud fra sin lejlighed for at købe ind eller rapporterer hjem til seerne.

Per Christiansen i vejr-studiet, hvorfra han og kollegerne orienterer om vejr-situationen. Foto: Tim Kildeborg Jensen Kendte Tvunget væk: Derfor stoppede han på TV2's 'Nyhederne'

75-årige Terkelsen har taget udgangsforbudet meget alvorligt, og hun har pligtskyldigt udfyldt de rette papirer. Det fortalte hun torsdag aften på TV2 News i programmet 'News og Co', hvor var med på en forbindelse fra Frankrig.

Her kom hun dog også med lidt af en indrømmelse. En enkelt gang har hun haft rod i papirerne, og det blev en dyr fornøjelse. De franske myndigheder mener det nemlig, når de siger, at man ikke må gå ud udenfor den aftalte tid.

- Jeg har et forfærdeligt eksempel, der kan vise, hvor striks de er hernede. Jeg kommer nu med en frygtelig afsløring. Jeg har netop sendt en bøde afsted på 135 euro til finans- og økonomiministeriet. Jeg fik en meget fin konvolut fra dem, fordi jeg for nogle dage siden skrev på min udgangsseddel, at jeg gik hjemmefra 10.45. Så blev jeg standset af en nydelig politidame, der spurgte, om hun måtte se min seddel. Og det måtte hun godt. Så sagde hun, at klokken kun var 10.39 og så jeg fik en bøde på 135 euro, fortalte hun i en ret underholdende tone.

Ulla Terkelsen fortalte samtidig, at hun hurtigt har betalt bøden på de seks minutters forseelse, for hvis ikke bøden bliver betalt i løbet af ganske kort tid, stiger den til 345 euro.

Se også: TV2-profil reddet fra tvangsægteskab

Lige som de danske myndigheder har også de franske valgt at lempe coronarestriktionerne.

- Indtil mandag må jeg ikke forlade mit hjem, så jeg er længere end en kilometer væk. Jeg må gå ud to gange. En gang for at købe ind og en gang for at gå en tur - men altså højest en kilometer væk. Fra på mandag må jeg bevæge mig 100 kilometer væk, så der kan jeg rigtig komme ud at gå, sagde Ulla Terkelsen og fortalte, at alle i Frankrig skal blive i deres såkaldte depardement - trods de noget mildere udgangsregler.

Det betyder, at man ikke kan køre tværs over landet for at besøge sin syge moster eller sine børnebørn.

Ekstra Bladet har været i kontakt med Ulla Terkelsen, der ikke ønsker at uddybe sin bøde yderligere.