Ulrich Thomsen skal - desværre - til USA igen

Ny omgang Banshee begejstrer ikke skuespilleren

Ulrich Thomsen vil helst slippe for Banshee, men skal optage de næste seks måneder i USA. (Arkivfoto: Mogens Flindt).
Ulrich Thomsen vil helst slippe for Banshee, men skal optage de næste seks måneder i USA. (Arkivfoto: Mogens Flindt).

Han har en af de bærende roller i HBO-serien 'Banshee', der er blevet en så stor succes, at han igen skal over og spille den kriminelle bagmand i byen.

Men det huer absolut ikke Ulrich Thomsen, at han skal et halvt år til USA for at indspille endnu en runde.

- Nej, jeg vil godt snart have det afviklet. Det er lang tid at være væk og lave det samme og det samme, siger han til Ekstra Bladet.

Den 6. april sætter han sig ind i et fly og først seks måneder efter er sæson-optagelserne slut.

Se også: Ulrichs job hårdt for konen

- Du kan vel ikke sige nej, hvis der kommer endnu en?

- Nej, det kan jeg i princippet ikke, men jeg kan jo spørge pænt, fortalte han, da han søndag aften var til premiere på 'Skammerens Datter' sammen med sin kone, Cathrine Ekehed, og deres to børn.

Ulrich Thomsen til premiere på 'Skammerens Datter' med sin familie. (Foto: Anthon Unger).
Ulrich Thomsen til premiere på 'Skammerens Datter' med sin familie. (Foto: Anthon Unger).
 

- Den er jo kørt meget op på dig, så det er vel svært?

- Ja, jeg har jo trods alt en af de bærende roller. Men man kan godt tale med dem, hvis det skulle gå helt galt. Men jeg tror, det er sidste sæson.

Se også: Thomsen som superskurk i 3. sæson af 'Banshee'

Tidligere foregik optagelserne til 'Banshee' i Charlotte i North Carolina, men denne gang er optagelserne rykket til Pittsburgh.

- Det er noget skatteteknisk for HBO. Charlotte har lukket ned for deres skattefordele og derfor flytter de det. Men det bliver vel det samme i Pittsburgh. Meget af det er studieoptagelser, siger Ulrich Thomsen.

- Savner du Danmark, når du er derovre?

- Nej, ikke Danmark som sådan, men min familie og omgangskreds. Men familien kommer over, når børnene har sommerferie, siger han.

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere