Ulrichs job hårdt for konen

Familien ved først om 14 dage, om han igen skal bo i USA et halvt år

Cathrine tager slæbet derhjemme, når Ulrich Thomsen er udstationeret i USA i op til halve år. (Foto: Mogens Flindt).
Cathrine tager slæbet derhjemme, når Ulrich Thomsen er udstationeret i USA i op til halve år. (Foto: Mogens Flindt).

Ulrich Thomsen er i et jobmæssigt limbo for tiden. Om to uger afgøres det, om HBO-serien Banshee fortsætter med fjerde sæson og før det er afgjort, kan han ikke sige ja til andre projekter.

Det er dog ikke kun Ulrich, der tripper for at få svar. Det samme gør hans kone, Cathrine, der må tage sig af børnene, når han er væk i halve år af gangen.

- Ja, det er meget hårdt for mig. Men sådan er det. Det er meget mig, det hænger på. Men det går fint. Han har mange projekter hele tiden. Vi besøger ham så, men det skal jo passe ind med børnenes skole, siger Cathrine til Ekstra Bladet i forbindelse med premieren på Biers seneste film 'En chance til'.

Kendte Susanne Bier: Jeg vil aldrig lave film på den måde igen

- Hvor meget er du hjemme, Ulrich?

- Ikke så meget, men jeg kan da finde vej.

- Kan familien genkende dig?

- Ja, og de kommer jo også med, når jeg er ude, siger han til Ekstra Bladet.

Den nære fremtid er nu centreret om nogle beslutninger, der træffes på den anden side af Atlanten.

Se også: Thomsen som superskurk i 3. sæson af 'Banshee'

- Det kommer an på, om der kommer en fjerde sæson af Banshee. Hvis der gør det, skal jeg derover et halvt års tid. Hvis ikke der gør, er der nogle filmprojekter, der ligger og roder. Men jeg kan ikke give svar på dem, før jeg ved, om Banshee fortsætter. Jeg er på kontrakt på den. I de seks år den løber, kan de i princippet lave lige så mange sæsoner, de vil, siger Ulrich Thomsen.

Med sine mange roller i udenlandske film er han en garvet rotte i at flytte teltpælene op.

- Det er da specielt at flytte, men jeg har vænnet mig til det,. Det er jo ligesom at rejse. Bare lidt kedeligt ind i mellem, fordi alle ens venner er herhjemme.

På den røde løber var også Nikolaj Lie Kaas, der overfor Ekstra Bladet afslører, at han skal i gang med en norsk film, der handler om vikingetiden.

- Og ellers er jeg i gang med en DR-serie, siger Nikolaj, der havde konen Anne Langkilde med på den røde løber.

Artiklen fortsætter under billedet...

Nikolaj og Anne. (Foto: Mogens Flindt).
Nikolaj og Anne. (Foto: Mogens Flindt).
 

Med filmen har Nikolaj Coster-Waldau sin første hovedrolle i en dansk film siden 2003, fordi Coster-Waldau i lighed med Ulrich Thomsen har satset benhårdt på det udenlandske filmmarked.

- Er der planer om mere Hollywood?

- Ja, jeg skal over og lave noget film derovre. Jeg skal faktisk derover på lørdag og lave research på noget film. Men jeg kan ikke helt fortælle dig, hvad den hedder. Og så er jeg stadig med i en serie, der hedder 'Games of Thrones'. Jeg tror, den fortsætter, siger Coster-Waldau til Ekstra Bladet.

Nikolaj og Nukaka. (Foto: Mogens Flindt).
Nikolaj og Nukaka. (Foto: Mogens Flindt).
 

Mest læste i flash!