'Ulven Peter' overrasker: Her er min nye kæreste

Peter Birch, der blev kendt som Ulven Peter i 'Paradise Hotel', har fundet kærligheden på ny

Her ses Peter Birch med sin kæreste, Kalani Saksager. Foto: Privat
Her ses Peter Birch med sin kæreste, Kalani Saksager. Foto: Privat

Smilene er ekstra store hjemme hos 36-årige Peter Birch, der blev kendt i store dele af Danmark som 'Ulven Peter', da han i 2010 vandt 'Paradise Hotel'.

Han har nemlig fundet kærligheden med 29-årige Kalani Saksager, som han har kendt i et par år.

Det er dog først de seneste år, at deres forhold har udviklet sig til at være mere end bare bekendte. 

- Vi har kendt hinanden i noget tid, hvor vi bare har sagt hej til hinanden, når vi har mødtes. Men vi har bare hilst på hinanden, og så har det været det. Vi har også festet en del sammen og blandt andet været i Sunny Beach. Vi har været meget de samme steder, siger Peter Birch til Ekstra Bladet, da vi fanger ham og kæresten over telefonen.

Sebastian Szigethy er  direktør i to selskaber, der på papiret beskæftiger sig henholdsvis med hestehold og softwareudvikling. Foto: Malene Porup/Ritzau Scanpix Danske kendte Kendis-hus på tvang - for tredje gang

- Men så sker der det, at jeg er ude til noget reception, hvor jeg møder hende, og der besluttede jeg mig for, at jeg ville invitere hende på date. Vi tager så på date og spiser ude bagefter, og så har vi faktisk været sammen lige siden, og det er tre uger siden nu, siger Peter Birch med et grin.

'Sammen uafbrudt'
Selvom parret endnu ikke er flyttet sammen, bruger de næsten hvert et vågent øjeblik sammen.

- Vi er faktisk sammen uafbrudt, griner Peter Birch, der fortæller, at de er blevet tiltrukket af hinandens forskelligheder.

- Jeg tror, vi faldt for hinandens personligheder. Vi er meget forskellige. Faktisk som dag og nat, og det er mega spændende, siger han og bliver suppleret af Kalani.

- Jeg er for eksempel sådan en, der meget gerne vil bo ude på landet. Han er en bymand.

Peter Birch har forelsket sig i Kalani. Foto: Privat
Peter Birch har forelsket sig i Kalani. Foto: Privat
 

- Hun er en drengepige, og det kan jeg godt lide. Og så er hun veganer, og jeg er kødelsker. Det giver nogle udfordringer og spændende samtaler, som gør, at jeg synes, vi passer godt sammen. Vi får udvidet vores horisonter, supplerer Peter Birch.

Selvom Peter Birch og Kalani Saksager ikke har været sammen i mere end et par uger, taler de allerede om fremtiden og ønsker at flytte sammen.

Peter fandt ikke kærligheden med Sabrina. Foto: Privat Danske kendte Ulven Peter: Jeg er knust

- Jeg vil rigtig gerne have, at vi flytter sammen. Når vi alligevel er så meget sammen, så er det fjollet andet, griner Peter Birch.

- Og selvom vi også er forskellige der. Jeg står tidligt op, og hun sover længe, så ser vi fordelen i det, griner han.

Peter Birch har tidligere blandt andre dannet par med realitydeltageren Amalie Szigethy, som han mødte i 'Paradise Hotel'- Foto: Anthon Unger
Peter Birch har tidligere blandt andre dannet par med realitydeltageren Amalie Szigethy, som han mødte i 'Paradise Hotel'- Foto: Anthon Unger