Ups, DR: Kan du spotte fejlen

Liv Martine fortalte onsdag aften om sin kroniske sygdom i 'Aftenshowet', men hendes alvorlige historie blev forstyrret af en bommert i baggrunden

Liv Martine med Ditte Julie i baggrunden. Foto: DR
Liv Martine med Ditte Julie i baggrunden. Foto: DR

I 2015 vandt Liv Martine Hansen 'Den store bagedyst' på DR. Trofæet snuppede hun for næsen af Micki Cheng, Pernille Mortensen og Ditte Julie Jensen, der af mange ellers blev spået som vinder. Men med Mokai-kagen til sin mor løb Liv Martine med sejren.

Siden har både hun og Ditte Julie Jensen levet af at bage kager og udgive bagebøger, og deres bage-erhverv er ikke de eneste ligheder, der er hos de to kagekoner.

De er begge unge, kønne og har kraftige lyse lokker. Med andre ord kan de være lidt svære at kende forskel på - selv for DR, som har skabt de to mesterbagere.  Det kunne man se i 'Aftenshowet' onsdag aften.

Her var Liv Martine gæst i programmet for at fortælle om den kroniske sygdom, som hun fik konstateret kort efter bagedyst-sejren.

Se også: 'Bagedyst'-vinder afslører: Jeg er kronisk syg

Liv Martine har type 1-diabetes - en sygdom, der umiddelbart rimer dårligt på et liv med kager og søde sager. Mens hun sad og fortalte om, hvorfor hun valgt at holde sygdommen hemmelig og hvordan hun forener diabetes med alle de kager, hun bager, tonede Ditte Julie Jensen frem på et kæmpe billede i baggrunden.

Sanne snakkede ivrigt med, da Liv Martine i aftes var gæst i 'Aftenshowet' med Ditte Julie som baggrundstæppe. Foto: DR
Sanne snakkede ivrigt med, da Liv Martine i aftes var gæst i 'Aftenshowet' med Ditte Julie som baggrundstæppe. Foto: DR

Det er langt fra første gang, de to bagedyst-deltagere bliver forvekslet, fortæller Ditte Julie Jensen.

- Ekstra Bladet har også gjort det to gange, griner hun.

Se også: Se billedet: Kage-darling i spektakulært numseløft

- Liv og jeg har begge æblekinder og et stort smil, ellers synes vi faktisk ikke, at vi ligner hinanden. Men der er blevet bytte om på os så mange gange. Liv er blevet gift med min man flere gange. Hun har også været gravid med min datter, og nu har jeg åbenbart fået diabetes, griner hun og understreger, at de begge tager forvekslingerne med godt humør.

- Det er simpelthen så komisk, griner hun.

For en god ordens skyld - sådan ser Ditte Julie Jensen ud:

Foto: Mogens Flindt
Foto: Mogens Flindt

Liv Martine ser sådan ud:

Liv Martine og hendes vinderkager. Foto: Carsten Mol/DR
Liv Martine og hendes vinderkager. Foto: Carsten Mol/DR
 

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere