Vanvid i 'Luksusfælden': 12 biler på fire år

Morten elsker biler lige så højt, som han elsker kæresten, Zia, men den kærlighed kan ende med at koste ham meget mere end bare penge

Kæresten må stå for mad og husleje, når Mortens penge er sluppet op. Foto: TV3
Kæresten må stå for mad og husleje, når Mortens penge er sluppet op. Foto: TV3

22-årige Morten fra Hundested er glad for biler. Meget glad. De sidste fire år har ejet intet mindre end 12 af slagsen, hvilket har efterladt ham med en gæld på næsten 300.000 kroner.

Den seneste bil har mor finansieret, fordi han ikke længere kan låne penge. Han afdrager dog ikke en eneste krone til hende, da han mener, hans økonomi er for presset.

Gælden tærer også på forholdet til kæresten, Zia, der drømmer om at købe hus og stifte familie med ham. Hun har dog heller ikke for mange penge mellem hænderne, da hun alene må betale mad og husleje for begge, når Mortens konto er tom - hvilket den er ret ofte.

Morten er selv i chok over, hvor meget hans bileventyr har kostet ham. Foto: TV3
Morten er selv i chok over, hvor meget hans bileventyr har kostet ham. Foto: TV3

 

Se også: Drama i 'Luksusfælden': Troede han ville bukke under

Føler sig røvrendt
Da 'Luksusfældens' eksperter gennemgår Mortens økonomi, står det hurtigt klart, at han mildest talt har forvaltet sine midler hovedløst.

Blandt andet fremgår det, at han alene den seneste uge har brugt 1500 kroner på at spille Playstation.

- Kan du lige forklare mig, hvordan du har råd til at bruge de penge på at spille Playstation, når du ikke har råd til at betale for maden, som Zia køber, og heller ikke har mulighed for at betale på lånet til den bil, som din mor har finansieret, spørger ekspert Kenneth Hansen.

- Jeg ved det ikke. Jeg synes ikke, jeg har brugt så mange penge. Jeg synes ikke, der er brugt 1500 kroner på det, svarer en lettere forundret Morten.

- Det er ikke et spørgsmål om, hvad du synes, det er et faktum, fastslår ekspert Carsten Linnemann, før han henvender sig til Zia og spørger:

- Føler du dig ikke en lille smule røvrendt for at sige det rent ud?

Det gør hun, og da det bliver klart, at Morten bruger mere end 7.000 kroner om måneden på biler og fastfood, siger hun stop.

Se også: 'Luksusfælden': Kører i taxa 58 gange om året

Damen eller bilen
Zia sætter ganske enkelt Morten stolen for døren.

Mortens største drøm er en VW Polo DSG med automatgear, men hvis han følger den til dørs, vil hun gå fra ham. Zia vil ganske enkelt have gjort en ende på hans vilde bileventyr.

Men lykkedes det eksperterne at få Morten til at forstå, at hans vilde forbrug kan ende med at koste ham forholdet?

Luksusfælden kan ses i aften klokken 20.00 på TV3.

Skærm

Mest læste i flash!